Søstre fra Zwickau: Døv og succesfuld i beachvolley

Søstre fra Zwickau: Døv og succesfuld i beachvolley

I dag handler det i Köln om det vigtige emne døvekultur, som ofte stadig er underrepræsenteret i samfundets opfattelse. Søstrene Nelly og Peggy Steinbach, der er vokset op i Zwickau efter genforeningen, er ikke kun rollemodeller i deres sportslige disciplin beachvolley i deres klub GSV Zwickau, men repræsenterer også aktivt døves interesser. Begge formår at gå deres egen vej, selvom udfordringerne med deres døve identitet nogle gange kræver store ting.

Familien Steinbach kommunikerer med deres forældre, Norman og Pia, ved hjælp af tegnsprog. Norman, en tidligere konkurrenceatlet i DDR, oplevede en anden barndom end sine døtre. I det tidligere DDR var det almindelig praksis for døve at lære talesprog, hvilket var ekstremt svært for Pia, som kommer fra en religiøs familie og ikke havde adgang til tegnsprog. I dag underviser hun i tegnsprog på Zwickau Universitet og fungerer som et vigtigt bindeled mellem verdenerne. Norman, på den anden side, blev konsolideret i sin rolle som mekaniker efter Murens fald og var i stand til at beholde sit job.

Døvekultur i overgang

Der er omkring 70 millioner døve verden over, som kommunikerer på over 300 forskellige tegnsprog. Disse sprog er ikke kun kommunikationsmidler, men også bærere af kulturel identitet. Audiisme – diskrimination baseret på talesprogets overlegenhed – er et almindeligt fænomen, som døve oplever dagligt i samfundet. For at øge døves synlighed og rettigheder er den kollektive bevidsthed af stor betydning. Begrebet døvhed, der afspejler døvhed som en væsentlig kulturel identitet, bliver stadig vigtigere.

Siden 1960'erne har døve måttet hævde sig ikke kun over for fordomme, men også mod uretfærdighederne i den politiske diskurs. Døvekulturen selv omfatter historiske, kunstneriske og sociale aspekter, som bør behandles og værdsættes uafhængigt. Tegnsprog er den foretrukne kommunikationsform i døvekulturen og spiller en nøglerolle i udveksling og identitetsdannelse. Uddannelsesinstitutionerne for døve tilbyder ikke kun de nødvendige sprogkundskaber, men yder også et afgørende bidrag til identitetsudviklingen.

Selvbestemmelse og synlighed

I showet "selvbestemt!" Målet er at præcisere grundlovens artikel 3, som forbyder forskelsbehandling på grund af handicap. Det fremhæver, hvor vigtigt et selvbestemt liv er for døve på forskellige områder af livet, såsom arbejde, skole eller kultur. Det bemærkes, at døve ofte skubbes ind i en isoleret rolle, hvilket begrænser døvekulturens autonomi og synlighed.

Påvirkningen fra tegnsprogene, som har fungeret som et samlende element for døve i mere end 300 år, er også betydelig. Det nuværende politiske og sociale landskab kræver en nytænkning. De fleste mennesker er stadig på de første niveauer af bevidsthed og opfatter ofte døve som mangelfulde. Men med unge talenter og engagerede skuespillere, både fra døve og hørende videnskabsfolk, arbejder mange på at ændre disse perspektiver og på omfattende vis den levede kultur.

For at modvirke udstødelse af døve er kulturelle arrangementer og uddannelse af tegnsprogstolke afgørende for lige deltagelse i hverdagen. De Politisk situation af de døve giver mange udfordringer, men også et stort potentiale for forandringer i forhold til accept og integration.

Nelly og Peggy er begge levende eksempler på opvågnen og styrkelsen af ​​døvekulturen. De viser, at meget kan nås med mod, beslutsomhed og et stærkt kulturelt fundament. I en verden præget af mangfoldighed bliver døve stadig mere synlige og styrker deres selvtillid – en vidunderlig udvikling, der ikke mister sin relevans.