Kæmp mod falske nyheder: Venstre opfordrer til medieuddannelse i Thüringen!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Venstrefløjen fremsætter et forslag i Thüringens delstatsparlament om at bekæmpe desinformation for at beskytte demokratiet.

Die Linke bringt im Thüringer Landtag einen Antrag zur Bekämpfung von Desinformation ein, um die Demokratie zu schützen.
Venstrefløjen fremsætter et forslag i Thüringens delstatsparlament om at bekæmpe desinformation for at beskytte demokratiet.

Kæmp mod falske nyheder: Venstre opfordrer til medieuddannelse i Thüringen!

Debatten om desinformation og falske nyheder tager fart. Det er særligt aktuelt i Thüringens delstatsparlament, hvor Die Linkes parlamentariske gruppe har fremsat et forslag til bekæmpelse af målrettet desinformation og digital hadefuld tale. parlamentsmedlemmerKatharina König-Preussfremhæver, hvor farlig målrettet misinformation er for vores demokrati. Efter din mening skal vi starte tidligt med at uddanne unge i, hvordan man håndterer information. Tixio oplyser, at ansøgningen påtænker tiltag såsom obligatorisk medieundervisning i skolerne. Eleverne skal lære at identificere falske nyheder og konspirationsmyter.

Et centralt punkt i König-Preuss' argumentation er de hændelser, man hidtil har oplevet i Thüringen, såsom falske udkast til bekendtgørelser i Gera og manipulerede valgresultater. Disse er ikke kun irriterende, men sætter også spørgsmålstegn ved integriteten af ​​demokratiske processer. For at imødegå dette lægger ansøgningen op til en ændring af gennemsigtighedsloven og etablering af et forskningscenter, der skal beskæftige sig mere intensivt med emnet. Platformoperatørernes ansvar bør også styrkes for at bremse spredningen af ​​desinformation.

Skoler som første kontaktpunkt

Et stort fokus er på skoler, hvor unge skal lære de nødvendige færdigheder til at forholde sig kritisk til information. Federal Agency for Civic Education fremhæver den bekymrende spredning af falske nyheder og desinformation på sociale medier. Folk er mere modtagelige for sådant indhold, især i krisetider. Samtidig har det vist sig, at lav tillid til politiske og medieinstitutioner øger modtageligheden over for falske nyheder.

Forskere finder ud af, at det ikke nødvendigvis er flere mennesker, der tror på desinformation, men snarere at den er blevet mere nærværende. Samtidig observeres det ofte, at falske nyheder og konspirationshistorier bruges specifikt til at miskreditere nyhedskilder. I krisetider steg antallet af sådanne negative oplysninger i vejret.

Mediekompetence som nøgle

Mediekendskab ses af mange som nøglen til at håndtere falske nyheder. Dette omfatter ikke kun kritisk refleksion over medieindhold, men også viden om, hvordan information skal vurderes. Deutschlandfunk beskriver, at folk i alarmistiske miljøer har en tendens til at være mere utilfredse med demokratiet. Det er derfor vigtigt at træffe målrettede tiltag for at fremme langsigtet tillid til velrenommerede medier.

For at imødekomme udfordringerne ved desinformation er det tilrådeligt at sammenligne forskellige kilder og kontrollere baggrunden for information. Den Europæiske Union har allerede truffet foranstaltninger til at fremme initiativer som "EU vs. Disinfo" - for at bremse spredningen af ​​falske nyheder. Dette viser, at en kombination af uddannelsestilbud og klare lovkrav er nødvendig for at beskytte vores demokratier.