Stofhurtigmand i Sonneberg: kørekort mistet efter vovet flugt!
Den 6. juli 2025 blev en 18-årig bilist standset i Sonneberg for narkokørsel og forsøg på at flygte.

Stofhurtigmand i Sonneberg: kørekort mistet efter vovet flugt!
I Sonneberg, hvor livspulsen ofte går hånd i hånd med et sus i fart, endte en 18-årig chaufførs udkørsel den 6. juli 2025 i et mislykket flugtforsøg. Den unge mand, påvirket af rusmidler, blev opdaget af politiet under en generel trafikkontrol på Ernst-Moritz-Arndt-Straße og overlevede ikke kontrollen længe.
Men hvad gjorde vores overmandede helt? I stedet for at stoppe satte han speederen ned for at undgå anholdelse. Hans flugt tog ham over flere gader, men heldet var ikke på hans side - efter kort tid stoppede han den risikable handling. En foreløbig stoftest afslørede hurtigt årsagen til hans fly-lignende adfærd: han var testet positiv for stoffer. Oven i købet blev der taget en blodprøve på hospitalet, som gik ikke mindre strålende.
Narkotika bag rattet – en risikabel manøvre
Hændelsen fremhæver problemet med stoffer på vejene. Selv indtagelse af rusmidler kan have alvorlige juridiske konsekvenser. Lovgrundlaget er klart: Enhver, der kører påvirket af stoffer, skal forvente høje bøder, frakendelse af kørekortet og muligvis endda en fængselsdom. Dette gælder især, når visse stoffer påvises i blodet, som [anwalt.de](https://www.anwalt.de/rechtstipps/drogen-im-strassenverkehr- Defensesmoeglichkeiten-trafungen-und-fuehrerscheinentzug-ein-ueberblick-247998.html) rapporterer.
En engangsovertrædelse kan koste så lidt som 500 euro og resultere i 2 point i Flensborg. Ved gentagne overtrædelser bliver det endnu dyrere, og kørekortmyndigheden kunne grundlæggende sætte spørgsmålstegn ved chaufførens egnethed. For mange fører dette til den barske realitet, at de muligvis skal fremlægge bevis for en medicinsk-psykologisk rapport (MPU) for at bekræfte deres egnethed til at køre bil.
Håndtering af stoffer og deres konsekvenser
De anarkiske konsekvenser af narkotikakørsel er ubestridelige. Hvis der påvises stoffer som cannabis, kokain eller heroin i blodet, kan der ifølge ADAC ikke forventes et skånsomt pointsystem. Et engangsbevis kan ikke kun føre til bøde, men også til fængselsstraffe på op til fem år, hvis trafiksikkerheden er i fare. ADAC efterlyser derfor øget uddannelse og kontrol for at gøre gadebilledet mere sikkert, fordi stoffer har en væsentlig indflydelse på koncentrationen og reaktionsevnen.
Ud over det potentielle erstatningsansvar bør den civilretlige side ikke negligeres - for eksempel i tilfælde af ulykker, hvor ansvaret påhviler narkotikaføreren. Udgifterne til retstvister kan hurtigt komme op på mellem 5.000 og 7.000 euro, og der er ofte ikke nok til overs til at lette byrden på din egen forsikring.
Et andet problem: Sondringen mellem forbrug og kørsel bliver mere og mere vanskelig, da grænserne for THC i blodet er sat til 3,5 ng/ml for voksne. For nybegyndere og personer under 21 år er der endda et absolut forbud på 1 ng/ml. Disse strenge regler har været gældende siden august 2024, og ingen er immune over for dem - hvilket hændelsen i Sonneberg endnu en gang beviser.
Læren fra Sonneberg er klar: Narkotika under kørslen er ikke kun en krænkelse af din egen frihed, men også en fare for alle trafikanter. En kort adrenalinhøjde kan hurtigt føre til en livslang konsekvens.
Hvorvidt den 18-årige lærer af denne hændelse eller ej, skal vise sig. Måske vil den næste farttur ikke være helt så fristende, og fornuften vil sejre over vovehalsen.
Følgende gælder for alle trafikanter: sund fornuft før fart, for sikkerheden kommer først – altid!