Trump og tro: erhvervs- eller kulturkrig i Amerika?
Artiklen undersøger Donald Trumps forståelse af tro, hans forbindelse til Norman Vincent Peale og implikationerne for det politiske landskab i 2025.

Trump og tro: erhvervs- eller kulturkrig i Amerika?
Donald Trump er kommet tilbage i Det Hvide Hus – siden januar 2025. Et spring ind i det politiske søgelys, der ikke kun overraskede mange, men også rejser spørgsmål om hans forhold til tro. Trump beskriver sig selv som en "ikke-kirkelig kristen", men er stærkt påvirket af New Yorks stjernepræst Norman Vincent Peales lære, som [meine-kirchenzeitung.de](https://www.meine-kirchenzeitung.de/sonneberg/c-eine-welt/donald-trump-ein- Glaube-zwischen-zwischen-business-kampf5modells5modell)-rapport
Vækst og tro er tæt forbundet i Trumps verdensbillede. His religious socialization in a Presbyterian family and Peale's positive messages, which brought together faith and success, left a deep mark on Trump. Peale, who encouraged people during the Great Depression, reinforced the idea that a secure and fulfilling life goes hand in hand with religious faith. His bestselling book “The Power of Positive Thinking” emphasizes this mindset and has inspired Trump to focus his political campaigns heavily on it, as yalebooks.yale.edu explains.
Livsstil og politisk dagsorden
Kigger man nærmere på Trump, bliver det tydeligt, at han ikke bare mobiliserer med ord. På trods af de mange skandaler i hans politiske karriere har han opdyrket en loyal base af troende vælgere, der appelleres til af hans retorik om abort og hans højesteretsafgørelser. Kritikere beskylder ham dog for at bruge religion som en platform for sine politiske ambitioner i stedet for rent faktisk at leve den. Især hans aggressive immigration og muslimske politik har mødt stærk kritik fra mange kirkeledere.
Hans tro tog også interessante drejninger i 2020, da han poserede foran en kirke med en bibel i hånden, mens han rapporterede om protester. Denne produktion blev ikke kun opfattet som skamfuld, men også som en instrumentalisering af religion, som christopherlane.org bemærker. Siden da har denne taktik været en del af hans strategi for at omgive sig med billedet af "kristendom under belejring" og dermed mobilisere masserne på en autoritær måde.
Kommercialisering af tro
Trump går endda så langt som til at kommercialisere religiøst indhold. Et eksempel på denne tendens er "God Bless the USA"-bibelen på $60, som han lancerede til påske 2024. Hans evne til at drive forretning gennem tro afspejles også i hans udtalelse om "Amerikas tabte tro", som blev vist i en af hans salgsfremmende videoer.
I betragtning af disse mange facetter af hans tro og politik er det næppe overraskende, at Trump er dybt påvirket af Peales tro. Peales kobling af religiøs tro til økonomisk succes og personlig tilfredshed resulterede i, at over 81 procent af de hvide evangelikale støttede Trump under valgkampen i 2016. Denne tætte forbindelse mellem tro, identitet og økonomisk fremgang udbredes ikke kun af Trump, men udnyttes også aktivt.
Dynamikken mellem Trumps tro og hans politiske dagsorden vil fortsætte med at skabe debat – og især blandt vælgere, der er tiltrukket af hans budskaber. I en tid, hvor religiøse og politiske holdninger er mere sammenflettet end nogensinde, er det stadig at se, hvordan denne tro vil udspille sig i det politiske hverdagsliv.