Zoff for migrationspolitik: Venstre angreb Schwesig og CDU i MV!

Zoff for migrationspolitik: Venstre angreb Schwesig og CDU i MV!

deutsch-polnische Grenze, Deutschland - Konflikten om migrationspolitik i Tyskland stiger. CDU/CSU opfordrer migrationens omdrejning, der blev annonceret i Bundestag -valgkampagnen, mens det føderale kabinet under kansler Friedrich Merz tager de første beslutninger. For eksempel bør visse flygtninge, især dem med subsidiær beskyttelsesstatus, ikke have lov til at bringe nære slægtninge til Tyskland. Disse foranstaltninger var allerede hård kritik, især fra venstre fraktion i Mecklenburg-Western Pomerania.

Stefanie Pulz-Debler, medlem af venstre fraktion, besøger den tysk-polske grænse for at udføre "parlamentariske observationer". Hun kritiserer de planlagte foranstaltninger fra den føderale minister for den indre Alexander Dobrindt (CSU) og ser en risiko for menneskerettighederne. Rapporter om afvisning fra asylansøgere, der overdrages til polske embedsmænd, forårsager også harme. Venstre opfordrer til en ophør af disse faktiske afvisning og understreger, at menneskerettigheder også gælder for grænser.

politiske reaktioner og polarisering

Daniel Peters, CDU -lederen af ​​staten, udtrykker harme over venstre sidebesøg og understreger ændringen af ​​politikken for den nye føderale regering. Peters ser social polarisering gennem sådanne handlinger som truet og kritiserer indflydelsen fra venstre fraktion på myndigheden af ​​premierminister Manuela Schwesig (SPD). I et politisk område, hvor migrationsdiskussionen bliver stadig mere kompliceret, er den aktuelle situation i Tyskland kun en afspejling af de skiftende tilgange i de nærliggende europæiske lande.

Danmark spiller en vigtig rolle i denne debat. Landet, især efter den europæiske flygtningekrise i 2015, har ændret sig fra en liberal til en meget restriktiv indvandringspolitik. Danmark var et af de første lande, der underskrev Genève -konventionen i 1951, men siden da er der blevet anvendt adskillige nye regler, der gør inddragelse og integration af migranter markant vanskeligere.

Danmarks restriktive migrationspolitik

Andelen af ​​indvandrere i Danmark steg fra 3% i 1980 til 15,8% i 2024. Især påvirket af restriktiv politik er ikke-vestlige migranter, hvis familiesammenføring er alvorligt vanskelig, og deres opholdsrettigheder bliver ofte stillet spørgsmålstegn ved. Asylansøgere skal bo i samlere og har ikke lov til at arbejde, mens fokus også var på accept af værdigenstande, som asylansøgere er til en værdi af 10.000 kroner (ca. 1.340 euro) skal aflevere.

• 2023 1.343 bopælstilladelser til flygtninge blev tildelt.
• Den største gruppe indvandrere stammer fra Tyrkiet (7%) i 2024, efterfulgt af Polen, Rumænien, Syrien og Ukraine (5%hver).
• Integrationsloven fra 1999 er blevet reformeret flere gange siden 2015 og er mere restriktiv end nogensinde.

Danmark optager meget få flygtninge i Europa og indtager med sin restriktive asylpolitik det sidste sted i familiebeholdninger og permanente ophold. Eksperter advarer om, at sådanne restriktive tilgange ikke vil føre til markant at reducere antallet af flygtninge. Ikke desto mindre fortsætter Danmark under den socialdemokratiske regering i Mette Frederiksen i sin plan om at reducere antallet af asylansøgere til nul.