75 år med Europarådet: Jubilæumskonference for demokrati og menneskerettigheder

75 år med Europarådet: Jubilæumskonference for demokrati og menneskerettigheder

I disse dage åbnes et meget afgørende kapitel i Europas hjerte. Grundlagt den 5. maj 1949 har Europarådet gennem årene ydet et væsentligt bidrag til beskyttelse af menneskerettighederne, fremme af demokrati og retsstatsprincippet. Den 25. juni 2025 blev der underskrevet en bilateral aftale om "Specialdomstolen for Angrebsforbrydelsen mod Ukraine" mellem Ukraine og Europarådet i Strasbourg. Målet med denne domstol er at holde den russiske ledelse ansvarlig for angrebskrigen mod Ukraine, som er i strid med international lov. Dette er et yderligere skridt i retning af at styrke den internationale retlige beskyttelse og bekæmpe menneskerettighedskrænkelser mere energisk. Som Tagesschau rapporterer, vil den nye særlige domstol have base i Haag.

Hvad handler denne domstol helt præcist om? Specialdomstolen vil spille en central rolle i behandlingen af ​​krigsforbrydelser. Det vil give et alternativ til eksisterende tre muligheder: de nationale straffedomstole i Ukraine, Den Internationale Straffedomstol og de nationale domstole i andre stater. Traktaten, der skaber domstolen, lukker et juridisk hul, der tidligere eksisterede i retsforfølgningen af ​​aggressionsforbrydelser. På et tidspunkt, hvor Rusland ignorerer sine forpligtelser i henhold til internationale aftaler, bliver denne domstol endnu mere relevant.

En vigtig jubilæumsbegivenhed

Endnu en milepæl i Europarådets historie fejres i år: Tyskland kan se tilbage på 75 års medlemskab. Denne jubilæumsfejring fandt sted den 8. juli 2025 i Udenrigsministeriet i Berlin og samlede over 400 deltagere fra forskellige områder, som udvekslede synspunkter om støtte til Ukraine, presset på demokratiske strukturer og Europarådets udfordringer. Denne konference blev arrangeret i samarbejde med Forbundsudenrigsministeriet og European Movement Germany e.V.

Selvfølgelig er Europarådet ikke kun i overskrifterne på grund af dets organisatoriske resultater. Over 200 konventioner og protokoller, herunder den berømte europæiske menneskerettighedskonvention (ECHR) og Istanbulkonventionen, er milepæle i hans arbejde. Disse instrumenter beskytter rettighederne for mere end 700 millioner mennesker i 46 medlemsstater, som Institut for Menneskerettigheder understreger.

Europarådets udfordringer

Ruslands udvisning fra organisationen efter dets angreb på Ukraine har sat Europarådets stabilitet på spil. Finansieringsproblemerne som følge af denne udelukkelse gør uafhængig menneskerettighedsovervågning vanskeligere, som ikke på nogen måde kan være i overensstemmelse med menneskerettighederne. De udfordringer, som Europarådet står over for, er forskellige. Politiske opfordringer til at forlade Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er blevet kraftigere i nogle medlemslande, hvilket bringer retsstatsprincippet i fare.

Det er nu vigtigt for Europarådet at fortsætte med at fungere som en drivkraft for menneskerettighedsbeskyttelse og omgående at tage fat på spørgsmålene om kunstig intelligens og miljøet. Initiativer som den valgfrie protokol om retten til et rent, sundt og bæredygtigt miljø er i startblokken og kræver støtte fra alle medlemsstater.

I en tid, hvor demokrati og menneskerettigheder er under pres verden over, har Europarådets medlemslande en nøglerolle at spille. Det er endnu uvist, om Europarådet vil tage denne udfordring op, og hvilken indflydelse den nye specialdomstol får på den internationale retstilstand. Det, der dog står klart, er, at Europarådets skridt er vidtrækkende og vil have en væsentlig indflydelse på Europas nutid og fremtid.