Antisigøjner i Tyskland: Diskriminationen stiger alarmerende!

Antisigøjner i Tyskland: Diskriminationen stiger alarmerende!

Situationen for sinti*zze og roma*nja i Tyskland er fortsat anspændt og bekymrende. Nylige rapporter viser stigende vold og diskrimination mod denne befolkning. For eksempel må en del af mindesmærket i Berlin for Sinti*zze og Roma*nja, der blev myrdet under nationalsocialismen, vige pladsen for en ny jernbanelinje, hvilket er særligt smertefuldt i forbindelse med den igangværende antisigøjnerisme i Tyskland. Ifølge Amnesty er Sinti*zze og Roma*nja stadig stigmatiseret som kriminelle og ikke socialt dygtige, hvilket fører til et strukturelt problem med vold.

I 2024 registrerede rapporteringscentret for antisigøjner, med henvisning til Tagesschau, en stigning i dokumenterede hændelser til 1.678. Dette repræsenterer en alarmerende stigning i forhold til 2023, hvor der blev registreret 1.233 hændelser. Det, der er særligt slående, er, at næsten 50 procent af sagerne består af verbale stereotyper, der ærekrænker de berørte. Endvidere er der dokumenteret 57 angreb og 10 tilfælde af ekstrem vold, hvilket understreger den truende situation.

Antisigøjner i hverdagen

Antisigøjner er nu opfattet som hverdagsliv i Tyskland. MIAs administrerende direktør Guillermo Ruiz understreger, at antallet af urapporterede hændelser sandsynligvis vil være endnu større, og at den fjendtlige stemning over for Sinti og romaer fortsætter med at stige. Ifølge MDR indikerer 40 procent af den registrerede diskrimination, at den ofte kommer fra institutioner som skoler og politimyndigheder. Det viser, at ikke kun private er berørt, men også statslige institutioner, der bør bære ansvaret.

Antisigøjner er dog ikke kun et hverdagsproblem, men viser også historiske paralleller. Kunstnere som Alfred Ullrich minder os om det varige traume, som nazitiden efterlod. Han henviser til sinti-sultestrejken i Dachau i 1980, som havde en varig indvirkning på offentlighedens opfattelse af antisigøjner.

Krav om forandring

Kenan Emini fra Roma Center Göttingen opfordrer til større anerkendelse af Holocaust mod romaer. Denne anerkendelse er direkte relateret til de juridiske og sociale forhold, som mange romaer lever under. Emini går ind for, at romaer, der er flygtet fra borgerkrige, skal have ret til at blive, da de ofte skal leve uden midler til underhold.

Men der mangler politisk vilje til at træffe de nødvendige foranstaltninger. I Tagesschau opfordrer MIA til oprettelse af rapporteringspunkter i alle føderale stater for at fremme bevidstheden på tværs af samfundet. Behovet for finansiering til disse stillinger bliver stadig mere presserende i lyset af de stigende krav.

I lyset af denne alarmerende udvikling er spørgsmålet tilbage: Hvor længe skal Sinti*zzes og Roma*nja i Tyskland kæmpe for deres anerkendelse og lige rettigheder?