Berlin trækker hårdt: Betydeligt flere deportioner 2025!

Berlin trækker hårdt: Betydeligt flere deportioner 2025!

Berlin, Deutschland - Det sortrøde senat i Berlin øgede tempoet markant i første halvdel af 2025. Ifølge Tagesschau , der svarer til en stigning på 56 % sammenlignet med året før. De fleste af disse afkast fandt sted via charterflyvninger, og folk fra Moldau (307), Georgien (154) og Serbien (47) var især repræsenteret. Deporteret fra Tyrkiet (39), Bosnien -Hercegovina (27) og Afghanistan (21) blev også fundet i statistikken.

På den politiske scene var CDU -parlamentariske gruppeleder Dirk Stetner tilfreds med antallet og annoncerede, at det ville tage yderligere foranstaltninger. "Over 1.600 afkast" forventes i hele året 2025, hvilket ville være det højeste antal siden 2017. SPD reagerede på den anden side temmelig forbeholdt. Migrationspolitiske talsmand for orkanen Özdemir var ikke meget glædelig over, at mange mennesker er deporteret. Han kritiserede også fremskridt fra CDU, som kræver en dom for flygtningeaktivister, der videregiver information om kommende deportationer.

Aktuel returpolitik

Situationen er påvirket af de juridiske rammer, der klart bestemmer, at retur og deportation er politisk prioriteret. bamf understreger, at afkastpolitikken også er formet af eu-regler, der tilslutter medlemstaterne til at gå tilbage. I Tyskland blev EU's returdirektiv 2011 implementeret, som definerer det retsgrundlag for pligten til at vende tilbage. Følgende gælder: Frivillig afkast har prioritet frem for en tvangsmæssig deportation.

Ifølge Interior Administration bor omkring 2.400 mennesker i øjeblikket i Berlin, der straks er underlagt afgang. I alt har mere end 15.000 mennesker humanitær tolerance, som dog ikke giver en permanent opholdsstatus. I de senere år er disse love i stigende grad blevet fokus for politiske debatter. Grundloven beskytter retten til asyl, men flugtårsager som krig eller borgerkrig anerkendes ikke altid som en tilstrækkelig grund til at kunne blive i Tyskland.

Historisk gennemgang og kontrovers

Et kig på fortiden viser, at Tyskland har meget at arbejde på i flygtningepolitikken. Diskussionen om beskyttelsesstatus, især for folk fra krigsspillede lande som Syrien, Irak og Afghanistan, var og opvarmes ofte. Før 2013 var der ingen lovlig ret til midlertidig beskyttelse af krigsflygtninge i Tyskland, som blev kritiseret af mange som et "beskyttende kløft". Selv efter aftalen fra Dayton i 1995, som en stor tilstrømning af dem, der søger beskyttelse mod Bosnien-Herzegovina, blev mange ansøgninger afvist.

Returmålene blev ofte kritiseret som utilstrækkelige på det tidspunkt, fordi sikkerhedsmæssige bekymringer i hjemlandene og mangel på sociale obligationer forhindrede implementering. Politikere diskuterer i øjeblikket effektiviteten af ​​returprogrammerne og de nødvendige reformer i migrationspolitikken.

Emnet tilbagevenden og deportation er stadig et varmt jern, der ikke kun sikrer samtale i Berlin, men også påvirker hele Tyskland. I hvilken udstrækning det politiske landskab ændrer sig her skal ses - en ting er sikker: Der er stadig meget, der skal gøres, i debatten om flygtningesrettigheder og returpolitik.