Berlin trækker hårdt: Betydeligt flere deportationer i 2025!

Berlin trækker hårdt: Betydeligt flere deportationer i 2025!

Det sort-røde senat i Berlin øgede tempoet i deportationerne markant i første halvdel af 2025. Højlydt daglige nyheder 804 personer blev deporteret, en stigning på 56 % i forhold til året før. De fleste af disse returneringer fandt sted via charterflyvninger, og personer fra Moldova (307), Georgien (154) og Serbien (47) var særligt godt repræsenteret. Deporterede fra Tyrkiet (39), Bosnien-Hercegovina (27) og Afghanistan (21) var også inkluderet i statistikken.

På den politiske scene sagde CDU's parlamentariske gruppeleder Dirk Stettner, at han var tilfreds med tallene og meddelte, at han ville træffe yderligere foranstaltninger. Der forventes "over 1.600 afkast" for hele året 2025, hvilket ville være det højeste antal siden 2017. SPD reagerede derimod ret forsigtigt. Migrationspolitisk talsmand Orkan Özdemir fandt det mindre glædeligt, at mange mennesker bliver udvist. Han kritiserede også CDU's tiltag for at kræve straf til flygtningeaktivister, der videregiver oplysninger om forestående deportationer.

Nuværende situation for returpolitik

Situationen er påvirket af de juridiske rammer, som klart siger, at tilbagevenden og udvisning er politiske prioriteter. De BAMF fremhæver, at tilbagesendelsespolitikken også er formet af EU-forordninger, der kræver, at medlemsstaterne udsteder afgørelser om tilbagesendelse. I Tyskland blev EU's returdirektiv implementeret i 2011, som fastlægger retsgrundlaget for tilbagesendelsespligten. Følgende gælder: Frivillig tilbagevenden har forrang frem for tvangsudsendelse.

Ifølge indenrigsadministrationen bor der i øjeblikket omkring 2.400 mennesker i Berlin, som skal forlade landet med det samme. I alt har mere end 15.000 mennesker humanitær tolerance, som dog ikke giver permanent opholdsstatus. Disse love er i stigende grad blevet fokus for politiske debatter i de senere år. Selvom grundloven beskytter retten til asyl, anerkendes årsager til at flygte som krig eller borgerkrig ikke altid som en tilstrækkelig grund til at få lov til at blive i Tyskland.

Historisk gennemgang og kontroverser

Et kig på fortiden viser, at Tyskland har meget at arbejde igennem, når det kommer til flygtningepolitik. Diskussionen om beskyttet status, især for folk fra krigshærgede lande som Syrien, Irak og Afghanistan, var og er ofte heftig. Før 2013 var der ingen lovlig ret til midlertidig beskyttelse for krigsflygtninge i Tyskland, hvilket af mange blev kritiseret som et "beskyttelsesgab". Selv efter Dayton-aftalen i 1995, hvor der var en stor tilstrømning af mennesker, der søgte beskyttelse fra Bosnien-Hercegovina, blev mange ansøgninger afvist.

På det tidspunkt blev tilbagesendelsesforanstaltningerne ofte kritiseret som utilstrækkelige, fordi sikkerhedshensyn i hjemlandene og mangel på sociale bånd forhindrede implementering. Politikere diskuterer i øjeblikket effektiviteten af ​​tilbagesendelsesprogrammerne og de nødvendige reformer i migrationspolitikken.

Spørgsmålet om hjemsendelse og udvisning er derfor fortsat et varmt emne, som ikke kun er et diskussionsemne i Berlin, men også berører hele Tyskland. I hvor høj grad det politiske landskab vil ændre sig her, er endnu uvist – men én ting er sikkert: Der er stadig meget at gøre i debatten om flygtninges rettigheder og tilbagesendelsespolitik.