Rio Reiser: Den legendariske forestilling i Østberlin, da muren faldt!

Rio Reiser: Den legendariske forestilling i Østberlin, da muren faldt!

Den 1. oktober 1988 oplevede rockscenen i DDR en uforglemmelig aften, da den legendariske Rio Reiser optrådte i den udsolgte Werner-Seelenbinder-Halle i Østberlin. Reiser, der erobrede hitlisterne med sit band "Ton Steine ​​Scherben" og sin hymne "König von Deutschland" i 1986, kom fra Kreuzberg, Vestberlin, og var et symbol på modstand og forandring på et tidspunkt, hvor den politiske sløvhed i DDR var til at tage og føle på. Dette rapporterer rbb online.

Stemningen i salen var elektrisk, da fans af bandet sang med på både de gamle og nye sange på toppen af ​​deres stemmer. Sangen "Drømmen er forbi" var særligt følelsesladet, hvor teksten afspejlede længslen efter en anden virkelighed og konfronterede de tilstedeværende med spørgsmålet: "Er der et land på jorden, hvor drømmen er virkelighed?" Publikums festlige svar, "Det er ikke dette land!", illustrerede den rodede situation i DDR og grådigheden efter frihed og forandring. Forestillingen var nærmest som et politisk manifest, der satte ord på tidens begivenheder, som f.eks archive.org dokumenteret.

En forestilling i et politisk barskt miljø

På det tidspunkt fik Rio Reiser muligheden for at spille i Østberlin på opfordring fra FDJ. Koncerten fandt sted inden for DDRs politiske rammer, og nogle af hans politiske sange som "No Power for Nobody" blev ikke spillet for at undgå misforståelser med magthaverne. Publikum var dog ikke imponeret og viftede med anarko-flag under forestillingen, hvilket var et stærkt tegn på ønsket om forandring. Reiser spillede også sine hitsange "Let us be a miracle", "Stowaway" og "Junimond" og fik sine lytteres hjerter til at banke hurtigere. Skuespillet blev gentaget den 2. oktober med et næsten identisk program og publikumsreaktioner, hvilket demonstrerede det store behov for sådanne kulturelle arrangementer i DDR.

Slutningen af ​​1980'erne var præget af kedsomhed og stagnation i DDR, men rockscenen blomstrede stadig. Ifølge Federal Agency for Civic Education var rockmusik et vigtigt element i ungdomskulturen, der blev anerkendt af både magthaverne og befolkningen. Skiftet fra Walter Ulbricht til Erich Honecker førte til promovering af rockmusik i 1970'erne, hvor SED skabte værker, der havde til formål at introducere unge til den socialistiske utopi. Alligevel blev branchen overvåget nøje, og mange musikere måtte indhente tilladelse til at optræde offentligt for at undgå at blive opfattet som en trussel mod den socialistiske orden, som f.eks. bpb.de er henrettet.

Efterspil og Ostalgie

Eftervirkningerne af Reisers udseende mærkes stadig stærkt i dag. Den såkaldte "Ostalgie", en nostalgisk følelse over for DDR, har siden kommunismens fald udviklet sig til et interessant fænomen, som ikke kun kommer til udtryk i form af arrangementer og fester, men også gennem markeder og forlystelsesparker. Disse minder suppleres af økonomisk succes: Bertelsmann-gruppen opnåede et enormt salg med de tidligere østlige pop- og rockproduktioner og viser dermed, hvor tidløse og stærke budskaberne i denne musik er.

Overordnet kan man sige, at Rio Reisers optræden i Østberlin var meget mere end blot en koncert. Det var en vigtig kulturbegivenhed på det rigtige tidspunkt og bragte mange politiserede tanker og håb på scenen, der lå i luften. Minderne om denne tid og Reiser selv lever videre i musikken og i hjerterne hos mange mennesker, der stræbte efter frihed og forandring.