Suche
Mein Konto
Komfortkvindestatue i Moabit skal væk: Retten træffer endelig afgørelse!
Den Højere Administrative Domstol tillader, at statuen for komfortkvinden flyttes i Berlin-Moabit efter flere års strid om, hvor den befinder sig.
Komfortkvindestatue i Moabit skal væk: Retten træffer endelig afgørelse!
Der sker igen noget på den politiske front i Berlin-Moabit: Den kontroversielle "trøstekvinde"-statue, som mindes de omkring 200.000 kvinder, der var ofre for tvungen prostitution af den japanske hær under Anden Verdenskrig, skal flyttes. De Berlin-Brandenburg Højere forvaltningsdomstol har afvist en klage fra Korea Association i en nylig afgørelse. Denne afgørelse følger en tidligere afvisning fra den administrative domstol, som tillod statuen at forblive på sin placering indtil den 28. september 2025, men udelukkede yderligere tolerance.
Statuen, der blev opsat i 2020 med godkendelse fra distriktskontoret, skulle i første omgang stå i et år, men fik en forlængelse. Striden om statuen har stået på i flere år og har gentagne gange været ledsaget af nye kontroverser. Distriktsborgmesteren har nu annonceret planer om at rejse bronzestatuen ved Unionstraße 8, hvor et offentligt tilgængeligt område tilhørende lejerforeningen Unionplatz Tiergarten kan bruges Berlin avis rapporteret.
Et mindesmærke med historie
"Comfort Women"-statuen er en kopi af en skulptur fra Seoul og symboliserer kampen mod seksuel vold mod kvinder og piger. Originalen kan findes foran den japanske ambassade i den sydkoreanske hovedstad. Statuen er designet af kunstnerne Kim Eun-sung og Kim Seo-kyung og er den første af sin slags på et offentligt sted i Tyskland. Ud over de tragiske individuelle skæbner er statuen også placeret i sammenhæng med omkring 250 berørte kvinder fra Asien-Stillehavsområdet, som stadig søger undskyldninger og kompensation den dag i dag.
Den tidligere trøstekvinde Kim Hak-Soon brød tavsheden om sin skæbne for første gang i 1991, hvilket førte til øget social og politisk debat om spørgsmålet om seksualforbrydelser under krigen. Kritikere beskylder statuen for at være rent symbolsk og ikke baseret på en omfattende analyse. Ikke desto mindre er det stadig en vigtig del af erindringen om denne mørke tid i historien og et mindesmærke for ofrene.
Politisk tvivl og argumenter
Beslutningen om at fjerne statuen er også baseret på en lovramme, der fastsætter en maksimal installationsperiode på to år for kunstværker i offentlige rum. Dette skal sikre, at der skabes tilstrækkelig plads til andre kunstnere i det offentlige rum. Distriktet klagede også over, at statuen blev installeret uden en konkurrencemæssig proces. Denne regulering rammer også andre kunstnere i bydelen, og ligebehandlingen af kunstværker spiller en afgørende rolle for afgørelserne, som forvaltningsretten fandt.
Den japanske regering har også lagt pres på tysk side, hvilket tidligere førte til, at godkendelsen blev tilbagekaldt i oktober 2020 med den begrundelse, at statuen fremmede had. Ikke desto mindre fortsatte demonstrationer for bevarelsen af statuen med at finde sted, og distriktsrådet talte også for dens permanente bevarelse. Bekendtgørelsen om fjernelse er dog muligvis ikke endelig endnu: En indsigelse mod afgørelsen fra den højere forvaltningsdomstol er tænkelig.
Flytningen af statuen repræsenterer ikke kun et skift i byrummet, men også for de igangværende debatter om erindringskulturen, ofrenes rettigheder og kunstens rolle i det offentlige rum. Det bliver spændende at se, hvordan situationen udvikler sig yderligere.