Mindebegivenhed: Harald Arnold læser imod at glemme bogens brænding

Mindebegivenhed: Harald Arnold læser imod at glemme bogens brænding

Fredag ​​den 25. juli 2025 finder en helt særlig oplæsning sted i Fouqué-biblioteket i Brandenburg an der Havel. Forfatteren Harald Arnold vil læse op fra Oskar Maria Grafs selvbiografi "Vi er fanger", der giver spændende indblik i Grafs liv fra barndommen til slutningen af ​​Første Verdenskrig og under Sovjetrepublikken München. Denne læsning finder sted som en del af mindehøjtiden for bogafbrændingen, der fandt sted den 27. juli 1933 i Brandenburg og mange andre byer i Tyskland. Arrangementet starter klokken 16.00. og der er gratis adgang. Hvis det regner, vil læsningen blive holdt indendørs. Yderligere oplysninger fås ved at ringe (03381) 58 42 03.

Bogafbrændingen, som var en del af den nazistiske kampagne "Mod den utyske ånd", begyndte den 10. maj 1933 i flere tyske byer. Over 20.000 bøger blev brændt alene i Berlin, herunder værker af kendte forfattere som Bertolt Brecht og Erich Kästner. Oskar Maria Graf, hvis værker blev ofre for disse afbrændinger, protesterede med sit kald "Brænd mig!" og kritiserede magthaverne på det tidspunkt. Under det nationalsocialistiske styre blev mange forfattere og kunstnere forfulgt, arresteret og måtte gå i eksil. Graf sagde selv i en artikel, at han var forfærdet over, at hans bøger ikke blev brændt, og krævede, at de blev overgivet til "bålets rene flamme." Disse slående ord afspejler den modstand, som mange forfattere har vist.

En historisk gennemgang

Når man ser tilbage på bogafbrændingernes dramatiske forløb, er det vigtigt at forstå deres rødder. Disse handlinger var ikke bare meningsløse ødelæggelser, men havde også en klar politisk baggrund. Efter nationalsocialisterne kom til magten den 30. januar 1933, organiserede medlemmer af det tyske studenterforbund, støttet af SA og SS, denne frygtelige scene. Foran tusinder af mennesker samlet på Operapladsen optrådte propagandaminister Joseph Goebbels som hovedtaler og skabte udseendet af national enhed ved at udrydde angiveligt "u-tyske" ideer.

I litterær sammenhæng gav Grafs appel også støtte til andre digtere, som ikke skal undervurderes. Hans protest inspirerede Bertolt Brecht til at skrive et digt om den forfærdelige virkelighed, at ens egne værker ikke skal fanges i flammerne. Brecht, der selv var et offer for denne censur, erkendte den absurde virkelighed og offentliggjorde sine tanker om den. Hans ord viser, hvordan litteratur og modstand hænger stærkt sammen, og hvor vigtigt det er at reflektere over disse emner i dag.

Et tegn på erindring

Oplæsningen i Fouqué-biblioteket er mere end blot en litterær begivenhed; det er et ærefuldt minde om ofrene for bogafbrændingerne og et stærkt symbol mod at glemme. Graf og talrige andre forfattere stod for værdier som frihed og singularitet og er derfor rollemodeller i kampen mod undertrykkelse den dag i dag.

I lyset af nutidens udvikling i forskellige dele af verden, hvor censur og forbud mod litteratur er tilbage på dagsordenen, er det fortsat af stor betydning at huske og formidle denne historie. Læsningen er en væsentlig del af denne mindehøjtidelighed og en invitation til alle, der interesserer sig for litteraturens magt og dens beskyttende værdier.