Tyskland i et dilemma: sanktioner mod Israel i sigte?

Tyskland i et dilemma: sanktioner mod Israel i sigte?

Forbundsregeringen bliver i øjeblikket kritiseret, fordi Tyskland har isoleret sig i den internationale debat om Mellemøstkonflikten. Ifølge Mellemøstekspert Peter Lintl er Forbundsrepublikken i en "noget isoleret" position, når det kommer til sin støtte til Israel. Det er ingen hemmelighed, at omkring tre fjerdedele af alle FN's medlemslande anerkender en stat Palæstina, men Tyskland er ikke en af ​​dem. Denne immobilitet betyder, at regeringen kun er villig til at anerkende en palæstinensisk stat under visse betingelser, nemlig efter fredsforhandlinger, som næppe vil ske inden for en overskuelig fremtid. Især den nuværende israelske regering ser på mulige løsninger med en negativ holdning, og Lintl understreger, at der indtil videre ikke er nogen troværdig måde at støtte en palæstinensisk stat på, som ZDF i dag rapporterer.

Konflikten mellem Israel og Hamas skaber enorme spændinger i det politiske landskab. Lintl fremhæver, at den tyske regering har foretaget en bemærkelsesværdig vending ved at indføre en våbenembargo mod Israel, noget der ville have været utænkeligt for et par år siden. I de kommende måneder forventes kansler Friedrich Merz at tage fat på den føderale regerings holdning til mulige sanktioner mod Israel - et emne, der yderligere giver næring til den offentlige debat.

Den vanskelige situation i Mellemøsten

Situationen i Mellemøsten er anspændt, så den brydes sammen. Mens den britiske udenrigsminister Yvette Cooper på FN-konferencen påpegede de akutte farer ved to-statsløsningen, opfordrede hun også til en øjeblikkelig våbenhvile mellem det israelske militær og Hamas. Årsagerne til den forestående fiasko for denne løsning er komplekse, lige fra igangværende blodsudgydelser til menneskelig sult til den voldelige udvidelse af israelske bosættelser. Britisk pres på det internationale samfund for at anerkende en palæstinensisk stat kan udgøre et vendepunkt, efter at Storbritannien og Canada for nylig erklærede deres forpligtelse til palæstinensisk stat, som stern.de report.

Ideen om en to-statsløsning, baseret på FN's delingsplan fra 1947, bliver fortsat set som den mest levedygtige vej. Men der er uløste problemer, der skal løses før implementering, herunder adskillelse og grænselinjer, samt udfordringer, der opstår fra Israels bosættelsespolitik på Vestbredden. Denne kompleksitet er grunden til, at nogle eksperter overvejer alternative løsninger som f.eks. én-statsløsningen eller tre-statsløsningen, selvom flertallet afviser disse som usandsynlige.

Globale perspektiver

Tanken om, at internationale aktører kan spille en nøglerolle i fredsprocessen, søges fra forskellige sider. I øjeblikket fungerer foranstaltninger som revisionen af ​​associeringsaftalen mellem EU og Israel, som er baseret på menneskerettigheder og demokratiske principper, som et potentielt pres. At suspendere denne aftale kunne være en måde at konfrontere Israel og presse på for humane ændringer i Gaza.

Men mens det internationale samfund bliver opfordret til at gøre sin pligt, er der dyb mistillid på stedet – mellem Israel, palæstinensere og de stater, der ønsker at fungere som mæglere. Lintl forklarer, at for at løse konflikten er kræfter med støtte og tillid i begge nationer nødvendige for at opnå ægte fred, som bliver gjort endnu mere presserende, ikke mindst af den nuværende humanitære krise.

Verden venter på en løsning, der rækker ud over midlertidige fredssituationer. Vejen er stenet, men i den turbulente situation kunne der måske være et glimt af håb, som kan skabes af levedygtige internationale og nationale strategier, som Wiener Zeitung blandt andre fastslår.