Fredsorden påkrævet: DGB advarer om rekordstore konflikter i 2025!

Fredsorden påkrævet: DGB advarer om rekordstore konflikter i 2025!

Den 17. juli 2025 står vi over for en foruroligende virkelighed: Der forventes et rekordstort antal væbnede konflikter siden slutningen af ​​Anden Verdenskrig. Det tyske forbund af fagforeninger (DGB) og dets medlemsforbund opfordrer derfor til en hurtig omlægning af freds- og sikkerhedsordenen inden for rammerne af FN. De understreger behovet for multilaterale konfliktløsninger, der er afhængige af diplomati og kriseforebyggelse. For dem er de ukrænkelige hjørnesten i en regelbaseret international orden forbuddet mod magt i henhold til folkeretten, staternes suveræne ligestilling og folks selvbestemmelse. Ifølge dgb.de er disse tilgange væsentlige for at håndtere den anspændte geopolitiske situation.

Som den nuværende situation viser, er virkningerne af krig og konflikt ødelæggende. Over 200.000 dødsfald og 120 millioner mennesker, der mister deres hjem, tegner et dystert billede. Børn, som ofte betragtes som de "glemte ofre" i kriseområder, er særligt ramt. DGB kræver blandt andet, at yderligere militærudgifter ikke må ske på bekostning af sociale programmer. Der rejses med rette spørgsmål med hensyn til den planlagte stigning i forsvarsudgifterne til fem procent af bruttonationalproduktet - det vil udgøre næsten halvdelen af ​​det samlede føderale budget. I stedet burde fokus være mere på sociale investeringer og diplomatiske initiativer.

De Forenede Nationers rolle

En central aktør i fredsbevarelse er De Forenede Nationer, som siden grundlæggelsen i 1945 har formuleret opfordringen til at opretholde folkeretten og sikre verdensfreden. FN har i øjeblikket 193 medlemslande, og deres sikkerhedsråd har det primære ansvar for at opretholde verdensfreden, som beskrevet i artikel 24 i FN-pagten. Men udfordringerne er store. Der har ikke været nye fredsbevarende missioner i det sidste årti, mens konflikter som den i Ukraine fortsætter med at eskalere. Spændingerne i Mellemøsten, især mellem Israel og Iran, er også stigende. Sikkerhedsrådet, som kun kan tage militære aktioner med samtykke fra alle permanente medlemmer, er ofte kompliceret af vetorettigheder og stormagtsinteresser, hvilket lægger en pres på fredsmissionernes troværdighed, som bpb.de noterer.

Et andet eksempel er situationen i konfliktområder som Myanmar eller Sahel-regionen, hvor menneskerettighedskrænkelser og krigsforbrydelser er udbredte. Dette øger det internationale samfunds ansvar, især EU- og NATO-landene, som risikerer at blive stormagters brik. Mens FN-reglerne om forbud mod magt under international ret giver en klar struktur, træder de stærkes logik i stigende grad i kraft, krav deutschlandfunk.de og politik må derfor møde nutidens udfordringer.

En opfordring til klimabevidsthed

I lyset af de forestående katastrofer er indsatsen for at skabe en fredelig og retfærdig verden mere presserende end nogensinde. DGB gør det klart, at Tyskland skal styrke sin uafhængige rolle som en international fredsskabende magt og arbejde for at afslutte den nuværende oprustningsspiral. En forpligtelse til at forsvare det liberale demokrati og den sociale markedsøkonomi er også påkrævet. Våbenudgifter, der går på bekostning af sociale programmer, svækker både forsvarskapacitet og demokrati på lang sigt.

Sammenfattende opfordrer fagforeningerne til en tilbagevenden til værdierne i FN-pagten og principperne i slutakten fra Konferencen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (CSCE) for at finde en vej til en fredspolitik, der ikke kun tager højde for tidligere konflikter, men som også giver et glimt af en bedre fremtid og stabilitet i verden.