Klimafond: Tyskland planlægger milliarder til social udligning fra 2026!

Klimafond: Tyskland planlægger milliarder til social udligning fra 2026!

Den 30. juni 2025 vil EU's medlemslande være under pres: De skal forelægge planer for implementeringen af ​​den nye klimasociale fond til EU-Kommissionen. Det føderale miljøministerium forklarer, at især Tyskland og mange andre lande har brug for mere tid til at koordinere med miljø-, social- og forbrugerbeskyttelsesorganisationer. Forbundsregeringens mål er klart: at præsentere planen i år og dermed få en godkendelse fra EU-Kommissionen så hurtigt som muligt. Det er en del af et større initiativ til at bekæmpe klimaforandringerne, hvor Tyskland får EU-midler til en værdi af 5,3 milliarder euro.

Men hvordan fungerer det helt præcist? Klimasocialfonden er designet som en solidaritetsmekanisme til socialt at afbøde byrderne fra prisfastsættelsen af ​​emissionshandel for varme og transport (ETS 2). I alt vil der være op til 65 milliarder euro til rådighed fra 2026 til 2032, hvoraf Tyskland kan modtage 8 % og yderligere 1,77 milliarder euro i national medfinansiering. Det svarer til i alt omkring 7,1 milliarder euro for landet over syv år. Det er vigtigt at bemærke, at midlerne er "performance-baserede" og kun flyder, hvis visse milepæle nås, hvilket øger landenes ansvar og mobilisering.

Vejen til socialt retfærdig klimapolitik

Et centralt punkt i Klimasocialfonden er at hjælpe husholdninger, transportbrugere og især små virksomheder med at skifte til fossilfrie alternativer og forberede sig på stigende CO2-priser. Tyskland har strakt de økonomiske ressourcer med fremsynethed og vil senere modtage dem tilbage fra EU. Dette kræver dog omhyggelig planlægning og implementering af sociale støtteprogrammer fra 2026.

Samtidig er der en ny undersøgelse, der omhandler den planlagte udvidelse af europæisk emissionshandel (ETS II) til transport og bygninger frem til 2027. Det vil potentielt føre til højere og svingende CO2-priser. Undersøgelsen, som er bestilt af Climate Alliance Germany, anbefaler derfor at hæve den nationale CO2-prisbane inden indførelsen af ​​ETS II og at indføre en national minimumspris. Dette skal ikke kun sikre mere planlægning, men også skabe social balance for lavindkomsthusstande og støtte dem.

Ekspertudtalelser og krav

Resultaterne af undersøgelsen blev kommenteret af forskellige eksperter. Stefanie Langkamp fra Klimaalliancen Tyskland understreger behovet for en samlet pakke for overgangen til CO2-prissætning. Oldag Caspar fra Germanwatch peger på det presserende behov for handling for at forberede stigningen i CO2-priserne. Dr. Jan-Dirk Döhling fra Institut for Kirke og Samfund efterlyser implementering af klimapenge for at kunne tilbyde målrettet støtte til lavindkomsthusstande. Maria Loheide fra Diakonie Deutschland går også klart ind for en national klimasocial plan for at lette byrderne.

Alt i alt viser det, at implementeringen af ​​Klimasocialfonden og den planlagte udbygning af emissionshandelen står over for store udfordringer, men også muligheder. Hvordan den føderale regering og EU vil overvinde udfordringerne er stadig uvist, men én ting er sikkert: social balance skal være en central komponent i enhver klimabeskyttelsesstrategi.

For et omfattende overblik og yderligere information er det værd at tage et kig på de originale kilder og undersøgelser: BMUV, Klima-Allianz, Diakonie.