Krigsforbrydere i Tyskland: En sikker havn for kriminelle?

Krigsforbrydere i Tyskland: En sikker havn for kriminelle?

Spørgsmålet om, hvorvidt landet er en sikker havn for krigsforbrydere, diskuteres i øjeblikket i Tyskland. I den nye podcastserie “Amnesty Germany”, som bliver sendt på WDR 5 fra den 12. juli 2025, fremhæver vært Azadê Peşmen historierne om de berørte, pårørende og eksperter og konfronterer lytterne med den virkelighed, at nogle kriminelle bor i landet uden at blive stillet til ansvar. Denne podcast-serie består af fem indsigtsfulde episoder, der undersøger forskellige sager om krigsforbrydere i dette land. Ifølge WDR præsenteres ikke kun fremtrædende sager, men også de udfordringer, som retsvæsenet står over for.

Den første episode kredser om oberst Anwar Raslan, hvis identitet genkendes af en flygtning i Berlin. Retssagen i Koblenz er et glimrende eksempel på de komplekse spørgsmål om retfærdighed vedrørende ofre. Anden episode fremhæver Luis Kyburg, en tidligere militærkommandant fra Argentina, som bor upåvirket i Berlin og er eftersøgt for forbrydelser mod menneskeheden.

Betydningen af ​​folkedrab

Men hvorfor er emnet folkedrab så vigtigt? Begrebet, der blev opfundet af den polsk-jødiske advokat Raphael Lemkin i 1944, har både juridiske og politiske dimensioner. Forbundsdagen anerkendte for nylig Holodomor, hvor op mod syv millioner ukrainere sultede ihjel i 1930'erne, som "mord af sult" og folkedrab. Sådanne anerkendelser hjælper med at præge de præcise omstændigheder omkring disse tragedier i den kollektive hukommelse. Deutschlandfunk påpeger, at den juridiske definition af folkedrab omfatter målrettet drab på medlemmer af en beskyttet gruppe samt andre alvorlige handlinger.

FN's folkedrabskonvention fra 1948, som folkedrabskonventionen er baseret på, definerer specifikke handlinger, der udgør folkedrab, og beskriver traktatens parters forpligtelser til at forhindre og straffe sådanne forbrydelser. Folkedrab betragtes som en forbrydelse mod international lov, som kræver, at alle stater sikrer, at gerningsmændene bliver stillet for retten.

Skjulte krisecentre for kriminelle

Tredje afsnit af "Amnesty Germany" omhandler imidlertid sagen om en IS-terrorist, der blev dømt i Tyskland for en fem-årig piges død. Den chokerende dom er den første juridisk bindende dom over folkedrabet mod yazidierne. Fjerde afsnit fokuserer på Talât Pasha, en central figur i det armenske folkedrab, som blev skudt af en armenier i Berlin i 1921. Det tyske retsvæsen frikendte dog dengang gerningsmanden, og spørgsmålet opstår, i hvilket omfang Tyskland var involveret i dette historiske folkedrab.

Den sidste episode ser på Sivas-angrebet, hvor islamistiske ekstremister satte ild til Hotel Madımak i Sivas i 1993, mens en Alevi-festival fandt sted. Også her lever nogle af gerningsmændene stadig ustraffet i Tyskland i dag. Disse historier illustrerer, hvordan Tyskland ser på de forfærdelige kapitler i sin fortid, og hvilke udfordringer der følger med den juridiske proces.

Overordnet set giver podcast-serien ikke kun et indblik i kriminelles livshistorier, men også i de igangværende debatter om retfærdighed, ansvar og at komme overens med grusomheder – emner, der er mere relevante end nogensinde.