Krigskriminelle i Tyskland: En sikker havn for kriminelle?

Krigskriminelle i Tyskland: En sikker havn for kriminelle?

Berlin, Deutschland - I Tyskland drøftes spørgsmålet i øjeblikket, om landet er en sikker havn for krigsforbrydere. I den nye podcast -serie "Amnestie Tyskland", der udsendes på WDR 5 fra 12. juli 2025, lyser Host Azadê Peşmen historierne om berørte mennesker, pårørende og eksperter og konfronterer lytterne: Inde med virkeligheden, som nogle kriminelle lever i landet uden at blive ansvarlige. Denne podcast -serie består af fem afslørende konsekvenser, der undersøger forskellige tilfælde af krigsforbrydere i dette land. I henhold til WDR, er ikke kun fremtrædende sager, men også de udfordringer, som dommerne står overfor.

Den første episode drejer sig om oberst Anwar Raslan, hvis identitet i Berlin anerkendes af en flygtning. Processen i Koblenz er et godt eksempel på de komplekse spørgsmål om retfærdighed i forhold til ofrene. Den anden episode belyser Luis Kyburg, en tidligere militærkommandant fra Argentina, der bor uforstyrret i Berlin og søges mod menneskeheden for forbrydelser.

Betydningen af ​​folkedrab

Men hvorfor er emnet folkedrab så vigtigt? Udtrykket, som den polsk-jødiske advokat Raphael Lemkin formet i 1944 har både juridiske og politiske dimensioner. Fundestag anerkendte for nylig Holodomor, hvor op til syv millioner ukrainere sultede i 1930'erne, anerkendt som "mord gennem sult" og folkedrab. Sådanne anerkendelser bidrager til at huske de nøjagtige omstændigheder i disse tragedier i den kollektive hukommelse. Deutschlandfunk påpeger, at den lovlige definition af folkedrab omfatter det målrettede drab af medlemmer af en beskyttet gruppe, samt andre alvorlige handlinger.

FN Genozid-konventionen fra 1948 på [Völkermord-konventionen] (https://www.voelkermordkonvention.de/ueber-eber-die-ver- og-trefung-des-voelkermordes-9217/) kontraheringspartier til forældelse og straf for sådanne kriminaliteter. Generelt mord betragtes som en forbrydelse mod folkeretten, der forpligter alle stater til at sikre, at gerningsmændene bringes til retten.

skjulte krisecentre for kriminelle

Den tredje episode af "Amnestie Tyskland" beskæftiger sig på den anden side med sagen om en er terrorist, der blev dømt for døden af ​​en fem år gammel pige i Tyskland. Den oprivende dom er den første juridisk bindende til folkedrab i Yazidierne. Den fjerde episode Talât Pascha, en central figur i folkemordet af armenerne, der blev skudt af en armenske i Berlin i 1921. Imidlertid frigav det tyske domstol gerningsmanden på det tidspunkt, og spørgsmålet opstår i hvilken udstrækning Tyskland var involveret i dette historiske folkedrab.

I den sidste episode overvejes Sivas -angrebet, hvor islamistiske ekstremister sætter ild på hotellet Madımak i Sivas i 1993, mens en Alevi -festival fandt sted. Også her bor nogle af gerningsmændene stadig i Tyskland med straffrihed. Disse historier illustrerer, hvordan Tyskland ser på de grusomme kapitler i hans fortid, og hvad der udfordrer den juridiske behandling medfører.

Generelt giver podcast-serien ikke kun et indblik i kriminelle livshistorier, men også i de igangværende debatter om retfærdighed, ansvar og behandling af grusomheder, der er mere aktuelle end nogensinde.