Lavrovs nye planer: Tyskland som garant for Ukraine?

Lavrovs nye planer: Tyskland som garant for Ukraine?

Den politiske udvikling omkring sikkerhedsgarantier for Ukraine tager igen fart. I dag udtrykte den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov sine forventninger til lande, der kunne påtage sig en rolle som garanter i FN's Sikkerhedsråd. I en klar meddelelse navngav han Tyskland og Tyrkiet samt andre nationer, der potentielt kunne tilbyde sikkerhedsgarantier for Kiev. Ideen bag det er at nå frem til en bindende aftale, der skal garantere Ukraines permanente neutralitet, som det allerede var forudset i den mislykkede forhandlingsproces i Istanbul i 2022, som n-tv.de-rapport.

Lavrov gjorde det klart, at medlemslandene i FN's Sikkerhedsråd - Rusland, USA, Kina, Storbritannien og Frankrig - har ansvaret for at garantere fred. Kyiv er dog skeptisk over for denne tilgang. Den ukrainske regering er bekymret over, at Rusland kan blokere enhver udsendelse af sikkerhedsstyrker til enhver tid, hvilket reelt ville underminere Ukraines sikkerhed. Præsident Volodymyr Zelensky har gentagne gange påpeget, at Ukraine bør forblive i en defensiv rolle og tage aktiv handling mod russisk aggression. Han kræver, at presset på Rusland ikke lempes for at afslutte konflikten. Denne hastendehed afspejles også i Ukraines nuværende militære modangreb, som har haft nogle succeser i Sumy-regionen og omkring Pokrovsk i de seneste dage, som Tagesspiegel8anten-8anten-8.html)

Den militære tilstedeværelses rolle

Militære forpligtelser og tilstedeværelse spiller en central rolle i diskussionen om sikkerhedsgarantier. Forskellige former for garantier overvejes, lige fra politiske forsikringer til finansielle og militære støtteelementer. Ideelt set vil Kiev gerne tilslutte sig NATO for at kunne trække på de omfattende bistandsforpligtelser i henhold til artikel 5. De nuværende politiske forhold viser dog, at dette ikke længere er til debat i øjeblikket, selvom der er en diskussion om sikkerhedsgarantier knyttet til artikel 5, da [Tagesschau](https://www.tagesschau.de/ausland/europa/faq-sicherheitsguar summarize-ukraine.html)

En mulig tilstedeværelse af udenlandske soldater for at sikre fred diskuteres også. Den franske præsident Emmanuel Macron har bragt "genforsikringstropper" i spil, mens USA og europæiske partnerlande også overvejer en militær tilstedeværelse i Ukraine - dog uden amerikanske soldater. Det giver både logistiske og politiske udfordringer. En effektiv indsættelse af beskyttelsestropper vil variere fra flere tusinde til 150.000 soldater. Den tyske Bundeswehr har dog svært ved at nå NATO's planlagte troppestyrke, som i øjeblikket er omkring 181.500 soldater, med målet på 260.000.

Forhindringer og løsninger

De politiske forhindringerikke skal undervurderes. Rusland kræver NATO-tropper i Ukraine og insisterer på, at de indgår i sikkerhedsgarantierne. Der er også en indenrigspolitik i Tyskland, der taler imod udsendelse af tropper. Et andet forslag, som i øjeblikket er lidt diskuteret, er etableringen af ​​en fredsbevarende FN-mission. Dette kunne omfatte mellem 30.000 og 40.000 soldater, men det ville kræve et robust FN-mandat og en præcis tilgang.

Så der er en masse udfordringer forude for Ukraine og dets partnere med at opbygge robuste sikkerhedsgarantier, der ikke kun sikrer fred, men også forhindrer fremtidig aggression. Tiden er knap, og det politiske landskab er i sving – udviklingen i de næste par uger bliver afgørende.