Suche
Mein Konto
Boris Pistorius vil reformere værnepligten – hvad betyder det for MV?
Forsvarsminister Boris Pistorius planlægger en ny værnepligt, der vil indføre frivillig og om nødvendigt værnepligt.
Boris Pistorius vil reformere værnepligten – hvad betyder det for MV?
Midt i en anspændt sikkerhedssituation præger emnet værnepligt i øjeblikket den politiske diskussion i Tyskland. Forsvarsminister Boris Pistorius (SPD) har fremlagt planer, der giver en grundlæggende ny orientering af militærtjenesten. En ny værnepligtslov, der skal indføres i Folketinget i slutningen af august 2025, bør indeholde både frivillige elementer og muligheder for aktivering af værnepligten, hvis antallet af frivillige værnepligter ikke er tilstrækkeligt [NDR].
Målet er at øge antallet af personale i Bundeswehr markant. Den nuværende troppestyrke er omkring 180.000 soldater, men der er et presserende behov for yderligere 60.000 soldater for at sikre Tysklands forsvarskapacitet. På lang sigt skal Bundeswehr øges til omkring 250.000 til 260.000 soldater for at imødekomme de nuværende udfordringer, ifølge Tagesschau.
Omlægning af værnepligten
Lovudkastet foreskriver, at mænd mellem 18 og 25 år fremover skal afgive en forpligtelseserklæring. Kvinder har mulighed for at være frivillige. I en nødsituation kunne den føderale regering med Forbundsdagens samtykke indkalde værnepligtige for at reagere på en akut mangel på personale. Ud over højere løn bør der også skabes bedre overnatningsmuligheder for rekrutter, så tjenesten bliver mere attraktiv, som Süddeutsche tilføjer.
De planlagte ændringer omfatter også genindførelse af mønstringstræning, som bliver obligatorisk for alle unge mænd fra 2027. Et spørgeskema, der udsendes til alle 18-årige fra 2026, er en central del af disse reformer. Kritiske røster kommer fra forskellige politiske lejre, der betragter indførelsen af obligatorisk værnepligt som en krænkelse af unges frihed eller udtrykker bekymring over databeskyttelsespraksis.
Politiske reaktioner
Godkendelsen af Pistorius’ planer varierer afhængigt af politisk orientering. Mens CDU i Mecklenburg-Vorpommern støtter ideerne, efterlyser den hurtigere implementering. SPD er principielt enig, men understreger, at implementering kræver omfattende menneskelige og materielle ressourcer. På den anden side afviser venstrefløjen på det kraftigste genindførelsen af værnepligten og ser dette som en overdreven indblanding i de unges frihed. AfD støtter derimod ophævelsen af suspensionen af værnepligten og opfordrer til mere intensiv mobilisering, men uden at støtte de tilhørende sikkerhedsforanstaltninger.
Militærhistorikeren Sönke Neitzel går ind for en øjeblikkelig genindførelse af den obligatoriske værnepligt, mens Bayerns premierminister Markus Söder (CSU) understreger behovet for en systematisk sikkerhedsstruktur. SPD's parlamentariske gruppeleder, Matthias Miersch, udtrykte også modstand ved kun at se obligatorisk værnepligt som et spørgsmål i en senere valgperiode.
Overordnet står det klart, at diskussionen om værnepligt ikke er et let emne og bringer både fordele og adskillige udfordringer med sig. De kommende uger og måneder vil afgøre, hvordan de politiske vinde i Tyskland fortsætter med at vende i forhold til dette følsomme område.