Indre byer i Mecklenburg-Vorpommern: fremtid eller udryddelse?

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Tomme indre byer i Mecklenburg-Vorpommern: årsager, prognoser og mulige løsninger - diskussion den 10. november i Demmin.

Leere Innenstädte in Mecklenburg-Vorpommern: Ursachen, Prognosen und Lösungsansätze – Diskussion am 10. November in Demmin.
Tomme indre byer i Mecklenburg-Vorpommern: årsager, prognoser og mulige løsninger - diskussion den 10. november i Demmin.

Indre byer i Mecklenburg-Vorpommern: fremtid eller udryddelse?

I de senere år har mange bycentre i Tyskland kæmpet med en bekymrende situation: tomme butikker og ubrugte shoppinggader er ikke ualmindeligt. Fremtiden for disse centrale handelscentre bliver mere og mere tvivlsom, især i små og mellemstore byer i Mecklenburg-Vorpommern. Ligesom NDR-redaktionen rapporteret, kan årsagerne til faldet ses i en række forskellige faktorer. Online detailhandel, indkøbscentre i udkanten af ​​byen, faldende befolkningstal og ændrede forbrugervaner påvirker stationær detailhandel.

I betragtning af denne udvikling forudser videnskabsmænd, at traditionen med bycentre snart kan være en saga blot. En nytænkning er essentiel: Nye ideer er nødvendige for at gøre indre byer mere attraktive igen. Det er afgørende, at kommuner, virksomheder og befolkning samarbejder om at finde løsninger. I denne uge, mere præcist den 10. november, diskuteres bymidternes fremtid på en NDR "Talk on Site" i Demmin. Det centrale spørgsmål er: Har vores indre byer stadig en fremtid?

Et kig på tallene

Statista har samlet interessante data om bycentres placering. Statista påpeger, at lukningen af ​​47 Galeria-Karstadt-Kaufhof afdelinger i juni 2023 er et advarselstegn. Og det er ikke et enkeltstående tilfælde: Der er allerede varslet yderligere lukninger for januar 2024. Denne udvikling er en del af en større omvæltning i detailhandlen, der er præget af et langsigtet tab af attraktivitet i bymidterne.

En afgørende faktor er den yngre generations ændrede forbrugeradfærd. Ifølge undersøgelserne faldt andelen af ​​personer under 30, der værdsætter bymidten som indkøbssted, fra 75 % i 2015 til kun 40 % i 2021. Coronakrisen har yderligere øget denne negative tendens. "Doughnut-effekten", som beskriver skiftet i forbrug fra bycentre til forstæder, ses i stigende grad af eksperter som en trussel om indtægterne for virksomheder i centrum.

Fremtidens muligheder

Men der er håb: 45 % af de adspurgte vil stadig have steder at bo og møde venner i bymidterne. Mange forbrugere drømmer om en blanding af funktioner, der kombinerer shopping med ophold, arbejde, spisning og fritid. Og indkøbsfunktionen er ikke helt efterladt: hverdagsprodukter, især dagligvarer, foretrækkes stadig at købe i stationære butikker. Udfordringen for byplanlæggere og detailhandlere er at imødekomme behovene i et samfund i forandring.

Nogle diskussioner om den fremtidige udformning af indre byer foregår også som en del af NDR-programmet. I nyhederne på NDR 1 Radio MV peges der gentagne gange på kravene om bedre opholdskvalitet. Hvis folk stemte om fremtiden for deres bycentre, kunne mulighederne næppe være mere modstridende: Ja, med nye ideer og politisk vilje; måske, men kun med hurtige ændringer; eller nej, de indre byers tidsalder er forbi.

Men politik spiller en afgørende rolle og skal være aktivt involveret i at finde veje ud af krisen. De kommende uger og måneder er afgørende for at give de belejrede indre byer et nyt perspektiv. Aktørerne i byerne opfordres til at føre dialog og arbejde sammen om en løsning, så de indre byer ikke bare kan overleve, men også udvikle sig videre.