Merkel forsvarer lavt forsvarsudgifter: Fred i stedet for krig!

Merkel forsvarer lavt forsvarsudgifter: Fred i stedet for krig!

Schwerin, Deutschland - Tirsdag aften fandt en spændende scenetale fra RND sted i Schwerin, hvor den tidligere kansler Angela Merkel (CDU) var gæst. På et tidspunkt, hvor diskussionen om forsvarsudgifter og NATO -retningslinjerne er meget aktuelle, forsvarede hun faldet i tyske militære udgifter i de sidste to årtier. Merkel forklarede, at en udgiftsrate på 3,5 procent af bruttonationalproduktet (BNP) til forsvar ville have gjort det vanskeligt at genskabe de nye føderale stater. Denne erklæring illustrerer, hvor kompleks debatten om våbenfinansiering er, og hvilke historiske kontekster der spiller en rolle her.

Særligt bemærkelsesværdig var Merkels henvisning til "Fredsudbyttet", hvilket gjorde det lettere for dem i 1990'erne. Hun gjorde det klart, at den negative opfattelse af lave militære udgifter ikke var berettiget som stor fiasko. Dette gøres på baggrund af, at NATO-staterne nu har besluttet at øge deres forsvarsudgifter til fem procent af BNP i 2035-A Clear indikator for den skiftende sikkerhedspolitiske situation i Europa, provokeret af reaktionerne på Ukraine-konflikten og Ruslands aggressive udenrigspolitik.

NATO -krav og tysk forsvar

De nye NATO-krav bestemmer, at medlemsstaterne nu skal bruge 3,5 procent til forsvar og yderligere 1,5 procent til forsvarsrelevant infrastruktur. Dette markerer en betydelig stigning i det foregående mål to procent, som kun var bindende i 2014. Disse retningslinjer blev besluttet på NATO -topmødet i Haag, hvor statens hoveder var enige om de voksende trusler fra Rusland, især efter Ukraine marts 2022, såsom zdf rapporter .

Tyskland planlægger at fordoble sine forsvarsudgifter med 203 milliarder i 2029 - et projekt, der svarer til omkring tre procent af BNP. Kansler Friedrich Merz påpegede, at denne stigning ikke sker fra lydighed til påstande fra De Forenede Stater som rejst af Donald Trump. Det er snarere en nødvendig reaktion på de aktuelle sikkerhedsudfordringer. Merz krævede også skarpere sanktioner mod Rusland og understregede, hvor vigtigt tættere samarbejde mellem de hemmelige tjenester er.

positioner og politisk diskussion

Merkel distancerede sig fra retorikken for den nuværende forsvarsminister Boris Pistorius (SPD), der kræver, at Tyskland er nødt til at blive "krigføring". I stedet går Merkel en tilgang til "fred", som hun ser som hjørnestenen i et stærkt forsvar. "Krigen i Ukraine kan ikke ende uden dialog," understregede hun og understregede behovet for at have samtaler med Rusland. Denne opfattelse kan betragtes som kontraproduktiv i betragtning af den intensiverende situation og den omfattende indkomst, som NATO truer med at øge sine medlemsudgifter.

Ikke desto mindre forbliver den generelle stemning blandet blandt NATO -landene. Lande som Polen og Estland er allerede langt ud over det to procent mål og viser således et højt engagement. Den tjekkiske premierminister Fiala har endda stimuleret diskussioner om en stigning til 3 procent. Disse udviklinger illustrerer, hvordan urolige NATO -partnere overvejer de nuværende geopolitiske udfordringer. Et kig på den føderale republiks perspektiv viser også, at de tyske forsvarsudgifter i 2024 fra den føderale regerings side anslås til at være 2,12 procent af BIP, hvilket tilskrives brugen af ​​særlige midler - et skridt i den rigtige retning, men endnu ikke nok til at opfylde de nye krav til NATO fuldstændigt.

Generelt er diskussionen om forsvarsudgifter dybtgående og viser variationerne i den politiske holdning mellem stabilitet gennem rustning og behovet for dialog. Angela Merkel går klart ind for diplomatisk fornyelse, selv på et tidspunkt, hvor sikkerhed i Europa er mere end nogensinde under testen. Så debatten er langt fra forbi, og det er tilbage at se, hvordan de udestående foranstaltninger vil påvirke Europas sikkerhedsarkitektur.