Merkel forsvarer lave forsvarsudgifter: fred i stedet for krig!

Merkel forsvarer lave forsvarsudgifter: fred i stedet for krig!

Tirsdag aften fandt en spændende scenetalk af RND sted i Schwerin, hvor tidligere kansler Angela Merkel (CDU) var gæst. På et tidspunkt, hvor diskussionen om forsvarsudgifter og NATO-retningslinjer er højaktuelle, forsvarede hun nedgangen i de tyske militærudgifter gennem de sidste to årtier. Merkel forklarede, at at bruge 3,5 procent af bruttonationalproduktet (BNP) på forsvar ville have gjort genopbygningen af ​​de nye føderale stater vanskeligere. Dette udsagn illustrerer, hvor kompleks debatten omkring våbenfinansiering er, og hvilke historiske sammenhænge der spiller en rolle her.

Særligt bemærkelsesværdig var Merkels henvisning til "fredsdividenden", som gjorde den økonomiske styring lettere for hende i 1990'erne. Hun gjorde det klart, at den negative opfattelse af lave militærudgifter som en stor fiasko ikke var berettiget. Det sker på baggrund af, at NATO-landene nu har besluttet at øge deres forsvarsudgifter til fem procent af BNP i 2035 – en klar indikator for den skiftende sikkerhedspolitiske situation i Europa, fremkaldt af reaktionerne på Ukraine-konflikten og Ruslands aggressive udenrigspolitik.

NATO-krav og tysk forsvar

De nye NATO-retningslinjer slår fast, at medlemslandene nu skal bruge 3,5 procent på forsvar og yderligere 1,5 procent på forsvarsrelateret infrastruktur. Det er en markant stigning i forhold til det tidligere to procent-mål, som først blev gjort bindende i 2014. Disse retningslinjer blev vedtaget på NATO-topmødet i Haag, hvor statsoverhoveder blev enige om de voksende trusler fra Rusland, især efter invasionen af ​​Ukraine i 2022, som Det oplyser ZDF.

Tyskland planlægger at fordoble sine forsvarsudgifter til 153 milliarder euro inden 2029 - en plan svarende til omkring tre procent af BNP. Kansler Friedrich Merz påpegede, at denne stigning ikke sker ud fra lydighed mod krav fra USA, som dem, Donald Trump har stillet. Det er snarere et nødvendigt svar på de aktuelle sikkerhedsudfordringer. Merz har også opfordret til skærpede sanktioner mod Rusland og understreget vigtigheden af ​​et tættere samarbejde mellem efterretningstjenesterne.

Standpunkter og politisk diskussion

Merkel tog afstand fra den nuværende forsvarsminister Boris Pistorius (SPD) retorik, der kræver, at Tyskland skal blive "krigsparat". I stedet fortaler Merkel for en "fredsskabende" tilgang, som hun ser som hjørnestenen i et stærkt forsvar. "Krigen i Ukraine kan ikke ende uden dialog," understregede hun og understregede behovet for at føre samtaler med Rusland. Dette synspunkt kan ses som kontraproduktivt i betragtning af den forværrede situation og de store indtægter, som NATO står over for ved at øge sine medlemsudgifter.

Ikke desto mindre er den generelle stemning blandt NATO-landene stadig blandet. Lande som Polen og Estland bruger allerede et godt stykke over målsætningen på to procent og viser dermed et højt engagement. Den tjekkiske premierminister Fiala har endda indledt diskussioner om en stigning til 3 pct. Denne udvikling illustrerer, hvor usikre NATO-partnere er i lyset af de aktuelle geopolitiske udfordringer. Et kig på Forbundsrepublikkens perspektiv viser også, at den tyske regering anslår de tyske forsvarsudgifter i 2024 til 2,12 procent af BNP, hvilket tilskrives brugen af ​​særlige aktiver – et skridt i den rigtige retning, men endnu ikke nok til fuldt ud at opfylde NATOs nye krav.

Samlet set er diskussionen om forsvarsudgifter dyb og viser variationerne i politiske holdninger mellem stabilitet gennem oprustning og behovet for dialog. Angela Merkels klare bøn om diplomatisk fornyelse, selv på et tidspunkt, hvor sikkerheden i Europa bliver testet mere end nogensinde. Så debatten er langt fra slut, og det er endnu uvist, hvordan de udestående foranstaltninger vil påvirke Europas sikkerhedsarkitektur.