Suche
Mein Konto
Stabile fangstkvoter: Mecklenburg-Vorpommerns fiskere ånder lettet op!
Stabile fangstmængder for tyske fiskere i Østersøen i 2026. Landbrugsminister Backhaus glæder sig over beslutningen trods kritik fra miljøforkæmpere.
Stabile fangstkvoter: Mecklenburg-Vorpommerns fiskere ånder lettet op!
Som en god nyhed for fiskerne på den tyske østersøkyst vil fiskeriforholdene forblive stabile næste år. Ifølge rapporter fra n-tv skal tyske fiskere ikke acceptere væsentlige tab i fangstmængder. Fangstniveauet for torsk og sild er stabilt, mens mængden af rødspætter reduceres med tre procent, og mængden for brisling stiger med imponerende 45 procent. Denne forordning kommer efter et møde mellem EU's landbrugsministre i Luxembourg, hvor nye fangstniveauer for Østersøen blev besluttet. Landbrugsministeren i Mecklenburg-Vorpommern, Till Backhaus (SPD), var tilfreds med de stabile betingelser for fiskeri i regionen, som også stærkt understøtter den lokale økonomi.
EU-kommissionen havde tidligere foreslået væsentlige reduktioner: en reduktion af fangsten af vestlig sild med 50 procent og af vestlig torsk med 84 procent. Men resultatet af mødet viser, at EU-landene på mange punkter har afveget fra disse anbefalinger. Det kan især den danske fiskeriminister Jacob Jensens beslutning, som er bekymret over situationen i Østersøen, hænge sammen med. Han peger på, at klimaforandringer og overfiskeri udgør alvorlige udfordringer for bestandene.
Miljø- og naturplejekritik
Den tyske naturbeskyttelsesforening (NABU) og andre miljøorganisationer kritiserer de aftalte fangstniveauer som "økologisk og økonomisk meningsløse". Især German Environmental Aid (DUH) presser på for en reform af fiskeriet i Østersøen, som bør følge forsigtighedsprincippet. Miljøforkæmpernes bekymringer ignoreres ofte, hvilket de ser som en "politisk fiasko i de senere år". Deres krav: En nytænkning af fangstmængder, der sætter større fokus på bestandenes bæredygtighed.
Endelige beslutninger om fangstniveauer er baseret på Det Internationale Havundersøgelsesråd, men EU-landene er ikke forpligtet til at følge disse anbefalinger. Det fører til undersøgelser og diskussioner om balancen mellem økonomisk udnyttelse og naturpleje – et spørgsmål, der især bekymrer kystfiskerne, som stadig må bruge små både og passive fiskeredskaber til at fange sild og også kan fiske som bifangst.
Sammenfattende viser situationen, at det tyske fiskeri i Østersøen står over for udfordringer, der påvirker både økonomiske og økologiske dimensioner. De kommende år bliver afgørende for at sikre bestandene og sikre et bæredygtigt fiskeri. Erhvervet venter spændt på den videre udvikling, mens fiskerne håber, at forholdene ikke forværres yderligere.