Fra Wessi til Neubrandenburger: En smertefuld rejse hjem!

Fra Wessi til Neubrandenburger: En smertefuld rejse hjem!

At flytte kan nogle gange få dig til at blive ældre hurtigere, end du måske tror. Det kan også være sket for en forfatter til den lokale klumme "Jeg er her igen", som i sin aktuelle refleksion taler om livet i Neubrandenburg. Som han påpeger i sin artikel Northern Courier Efter et år i Mecklenburg-Vorpommern indhenter blandede følelser ham.

Selvom han nu føler sig godt afklaret, hvirvler "Wessi"-etiketten og følelsen af ​​fremmedhed uundgåeligt rundt i hans hoved. "Nogle gange skammer jeg mig lidt over at være en Wessi," siger han og beskriver de vanskeligheder, som mange nytilkomne har i disse regioner. Her har de lokale en tendens til at holde sig for sig selv og danne netværk, der ofte kun er tilgængelige for lokalbefolkningen.

Følelser af livet mellem rødder og fremmede

Et andet punkt, forfatteren diskuterer, er følelsen af ​​hjem. Hjemvendte fra det nordøstlige Tyskland har ofte en tendens til at flytte væk igen, mens vesttyskere finder det ganske behageligt i byer som Neustrelitz. Forfatteren ser denne mentalitet, som følger af regionens fælles historie, som en udfordring for sine egne børn. Skal de også finde sig selv under en sen "Wessis" blik?

Faktisk viser en repræsentativ undersøgelse fra Allensbach Institut for Demoskopi, at mentaliteten i en region har stor indflydelse på livskvaliteten. I undersøgelsen, som er foretaget på vegne af Regionsforeningen Ruhr, ser Ruhrområdet sig selv som særligt foranderligt og omstillingsparat. 77 % af de adspurgte siger, at de er fleksible, efterfulgt af Rhinlandet med 73 %. Derimod er der sydtyskerne, som udviser en væsentligt ringere tilpasningsevne. Hvordan ZDF rapporter, har mere end 85 % af de adspurgte fra Ruhr-området en stærk følelse af fællesskab, mens andre regioner virker mindre åbne.

Udfordringen med integration

På trods af positive tilbagemeldinger er der også kritiske røster i samfundet. En læser kommenterer, at de lokales "klynken" nu tynger hende. Denne opfattelse er ikke ny, da mange tilflyttere ofte i starten oplever misundelse og mistillid, hvilket gør integrationen sværere.

Så det sker, at forfatteren reflekterer over sin tilbagevenden til sine rødder og beskæftiger sig med svære minder fra sin tid som studerende i Nordrhein-Westfalen. Der følte han sig støttet, noget han ofte mangler i Neubrandenburg. Disse introspektive tanker afspejler erfaringerne fra mange, der søger lykke i nye regioner.

Det bliver så meget desto mere tydeligt: ​​Der er meget at fortælle, og forfatteren inviterer sine læsere til at dele deres egne historier og erfaringer. Hvordan har de det i deres nye hjem? Hvilke udfordringer og muligheder ser du? Diskussionen om vores forbindelser og mentaliteter er langt fra slut; det er lige begyndt.