NATO-topmøde: Tysklands Bundeswehr står over for historisk omstrukturering!
NATO-topmøde 2025 i Haag: Tyskland står over for militære udfordringer og har brug for flere soldater og moderniserede strukturer.

NATO-topmøde: Tysklands Bundeswehr står over for historisk omstrukturering!
Den 24. juni 2025 mødes NATO i Haag for at sætte den afgørende kurs for medlemslandenes militære fremtid. Fokus er på nye militære mål, der skal tage højde for kravene i den aktuelle sikkerhedspolitiske situation. Højt daglige nyheder At øge de militære krav med gennemsnitligt en tredjedel er et centralt spørgsmål. For Bundeswehr betyder det omfattende ændringer for at imødegå de nye udfordringer.
Den planlagte troppestyrke på omkring 200.000 soldater er ikke nok foran og bagved. Forsvarsminister Boris Pistorius ser et behov for omkring 260.000 soldater. Debatten om genindførelse af værnepligten intensiveres, mens den nuværende koalitionsaftale giver mulighed for frivillig tjeneste. Dog kan obligatoriske elementer snart blive drøftet for at opfylde kravene.
Omfattende militære reformer er nødvendige
Militæranalytiker Gustav Gressel gør det klart, at europæiske lande bliver nødt til at opretholde deres egne militære kapaciteter i fremtiden. Dette har især at gøre med underskuddene i Bundeswehr. Højt NZZ Der er et presserende behov for at komme efter på områder som rekognoscering, kommunikation, tankning af fly og satellitrekognoscering.
Bundeswehr har ikke kun brug for yderligere soldater, men også en masse nyt udstyr og infrastruktur. Styrken har i øjeblikket omkring 62.000 soldater til sin rådighed, men der skal titusinder flere til for at opfylde de høje krav. Tyskland planlægger også at stationere kamptropper i Litauen inden 2027. Dette anses også for nødvendigt i betragtning af den mere spændte sikkerhedssituation.
De økonomiske krav stiger
I fremtiden forventer NATO, at dets medlemslande, især Tyskland, øger forsvarsbudgetterne til 5 procent af bruttonationalproduktet. Det ville betyde omkring 215 milliarder euro for Tyskland, baseret på det foregående års BNP. NATO's generalsekretær Ruttes forslag forudser en fordeling på 3,5 procent af udgifterne til traditionelt forsvar og 1,5 procent til forsvarsrelaterede udgifter. Disse omfatter blandt andet infrastruktur, cybersikkerhed og digitalisering, som det også er nævnt.
Bundeswehrs nuværende infrastruktur viser sig at være utilstrækkelig, da mange barakker er blevet lukket eller fået lov til at forfalde. For at bygge de akut nødvendige nye kaserner og depoter skal planlægningsprocedurerne forkortes, og udbud skal forenkles. Forsvarsminister Pistorius vurderer, at der er brug for op mod 460.000 soldater alene til den aktive styrke, selvom en stor del af de nuværende 180.000 aktive soldater i øjeblikket mangler.
Samlet set står Bundeswehr ikke kun over for modernisering, men også en systemændring, der kan få vidtrækkende konsekvenser for den militære sikkerhed i Europa. En stor ændring i Europas militære landskab er nært forestående, hvilket kan betyde, at Tyskland står over for opgaver, der minder om Vesttysklands oprustning i 1955.
Diskussionerne omkring militærudgifter og reformer inden for Bundeswehr er derfor ikke kun af national, men også af international betydning. Presset fra USA og NATO vokser, og skiltene peger på omfattende reformer og nyskabelser i tysk forsvarspolitik.