Chipkrise og forsyningskæder: Magdeburgs fremtid i fare?

Chipkrise og forsyningskæder: Magdeburgs fremtid i fare?

I de senere år har chipkrisen haft en alvorlig indvirkning på international handel og industri. Spillerne står over for store udfordringer, især i Sachsen-Anhalt, hvor højteknologiparken i Magdeburg betragtes som et af fyrtårnene i chipproduktionen. Marco Langhof, formand for Sachsen-Anhalt Arbejdsgiverforening, har allerede påpeget de vanskeligheder, der påvirker udviklingen af ​​halvledere. Især emballering af disse chips er arbejdskrævende og giver problemer for mange virksomheder. Mange halvledere bliver i øjeblikket sendt til Kina, hvilket kan vise sig risikabelt på grund af nye geopolitiske ændringer. Højt MDR Der er en voksende erkendelse af, at den internationale arbejdsdeling ikke kun reducerer omkostningerne, men også indebærer betydelige politiske risici.

Sachsen-Anhalts økonomiminister Sven Schulze gør det også klart: Europa er dyrere end andre regioner, når det kommer til infrastruktur og produktion. Disse stigende omkostninger har en direkte indvirkning på forbrugerpriserne. Langhof udtrykker også sin skepsis over, at virksomheder vil lære af kriser og diversificere deres indkøbs- og forsyningskæder. Store virksomheders afdelinger er ofte meget stærke i forhandlingerne, hvilket betyder, at de desperat forsøger at minimere udgifterne.

Fremtiden for spånproduktion i Europa

Den højteknologiske park i Magdeburg har ambitiøst sat sig for at styrke chipindustrien i Europa. Schulze erkender dog, at investeringsviljen i øjeblikket er begrænset. Det er så meget desto mere dramatisk, fordi EU's andel af den globale chipproduktion er ekstremt lav. Behovet for yderligere produktionssteder vil blive mere og mere tydeligt i de kommende årtier for at forblive konkurrencedygtige.

Et andet relevant emne er globale forsyningskæder, som Caspar Dohmen, ekspert i international handel og forsyningskæder, har tænkt nærmere over. Hans bog "Forsyningskæder. Risici ved den globale arbejdsdeling for mennesker og natur" belyser problemerne og perspektiverne i dette emne. Dohmen har rapporteret omfattende om behovet for at holde virksomheder ansvarlige for at respektere menneskerettighederne langs deres forsyningskæder. Det var især tydeligt efter Rana Plaza-ulykken i Bangladesh i 2013, som udløste megen debat om sikkerhed på fabrikker og arbejdsforhold.

Ændring af opfattelser og nye love

Den offentlige opfattelse af den globale arbejdsdeling har ændret sig markant som følge af Corona-pandemien. Den klare skelnen mellem industrialiserede og udviklingslande er ikke længere så skarp, da mange østeuropæiske lande ofte tilbyder lavere løn end dem i Kina. Også i Tyskland viser det planlagte udkast til lov om forsyningskæde, at det er på tide at handle. Tidligere var handling ofte kun frivillig, men det kunne nu blive obligatorisk for at forbedre menneskerettighedssituationen.

EU planlægger også en omfattende lov om forsyningskæden, der kan omfatte vidtrækkende foranstaltninger til virksomhedsansvar. Mens miljøprotektionisme bliver diskuteret som en mulighed for at støtte miljøvenlig produktion, er det også vigtigt, at virksomheder begynder at diversificere deres forsyningskæder i dag. Dette kunne ikke kun fungere som risikostyring, men også som en måde at skabe kortere og mere gennemsigtige leveringsruter.

Den aktuelle udvikling viser, at det nu er tid til at have en god hånd og aktivt arbejde på at forbedre produktionsforholdene - både i Tyskland og internationalt. Vi står over for et vendepunkt, der giver både risici og muligheder.