Flagstrid i Thüringens delstatsparlament: symboler på suverænitet?

Flagstrid i Thüringens delstatsparlament: symboler på suverænitet?

I Thüringen er der en ulmende politisk diskussion om flaghejsning. I Saale-Orla-distriktet, fra MDR rapporterer, planlægger distriktsadministratoren at få viceværter til at hejse flagene foran skolerne. Dette bør dog ikke ske hver dag, men helst én gang, for at sikre permanent flagning. Herrgott understreger, at flagene fremmer statsinstitutioners synlighed. I tilfælde af storm eller storm vil man spontant tage stilling til, om flagene skal forblive hejst eller tages ned.

Striden om flaget har ophidset folk i Thüringens delstatsparlament. Regeringsfraktionerne i CDU, BSW, SPD og AfD ønsker at indsende en ansøgning den 18. juni. CDU's parlamentariske gruppeleder Andreas Bühl ser flagopvisningen som mere end blot en symbolsk handling. Han kræver, at alle myndigheder i Fristaten bliver permanent udstyret med Thüringens, tyske og europæiske flag. AfD, der skarpt kritiserer den europæiske flagplan og udtrykker bekymring for suverænitet, skaber uro.

Strid om symbolpolitik

Venstre ser hele debatten som symbolpolitik og ser intet behov for at tilpasse Thüringer flagforordning. »Flag på pæle løser ingen reelle problemer,« siger Ronald Hande, Venstres indenrigspolitiske ordfører. Det gør det klart, at diskussionen om flag ikke kun handler om national identitet, men også om sociale spørgsmål.

For 75 år siden sluttede Anden Verdenskrig, og den demokratiske fornyelse i Europa begyndte. Det hollandske samfund Dinkelland minder os også om dette ved at opfordre folk til at hejse flag og reflektere over betydningen af ​​frihed Nordhorn rapporteret. For at fejre dagen fik borgmester Thomas Berling det europæiske flag hejst på rådhuset for at minde folk om værdien af ​​frihed, åbne grænser og menneskerettigheder. Disse emner er særligt relevante på grund af corona-pandemien, da mange personlige friheder er blevet begrænset.

Et tilbageblik i historien

Konflikterne om statssymboler bringer også historiske minder frem. I januar 1933 blev Adolf Hitler kansler, hvilket skete ved at omgå de demokratiske strukturer i Weimarrepublikken Segu beskriver. Rigsdagens brand og det efterfølgende dekret om afskaffelse af grundlæggende rettigheder førte til forfølgelse af mange mennesker og skabte betingelserne for et udemokratisk regime.

Disse historiske sammenhænge illustrerer vigtigheden af ​​at bevare vores demokratiske værdier og symboler. Den aktuelle diskussion i Thüringen om flaghejsning kunne derfor ses som et yderligere skridt i retning af at konsolidere et stabilt og synligt demokrati.