Landmænd i Sachsen-Anhalt kæmper for deres fremtid: Nedskæringer truer!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

I Sachsen-Anhalt er fokus på kornhøsten, mens landbrugsstøtten diskuteres i Bruxelles før nedskæringer.

In Sachsen-Anhalt steht die Getreideernte im Fokus, während die Agrarförderung vor Kürzungen in Brüssel diskutiert wird.
I Sachsen-Anhalt er fokus på kornhøsten, mens landbrugsstøtten diskuteres i Bruxelles før nedskæringer.

Landmænd i Sachsen-Anhalt kæmper for deres fremtid: Nedskæringer truer!

Høstsæsonen er i fuld gang, og mens landmænd som Friedrich Baumgärtel fra Baumgärtel GbR i Wegenleben intensivt høster deres korn, er der også bekymrende nyheder fra Bruxelles. Hvordan MDR rapporteret, diskuteres i øjeblikket mulige nedskæringer i landbrugsstøtten. Fra 2028 kan budgettet for den fælles landbrugspolitik (CAP) falde fra de tidligere 387 milliarder euro til 300 milliarder euro. Et skridt, der kan få alvorlige konsekvenser for mange landmænd, herunder Baumgärtel, som vurderer, at hans bedrift kan få en tredjedel mindre fra den fælles landbrugspolitik.

Sachsen-Anhalts landbrugsminister Sven Schulze advarer om et systembrud. Han understreger, at den kommende degression kan føre til, at større virksomheder får færre midler. Denne udvikling sker i et marked, hvor kornpriserne primært bestemmes på børserne i Chicago og Paris. Dette gør det klart, at landbruget ikke kun afhænger af udbyttet, men også af globale markedsforhold.

En ny vind i landbrugsstøtten

Et andet problem kunne være den kommende reform af den fælles landbrugspolitik i 2028, som også kræver visse indkomststøtteforanstaltninger, som medlemslandene skal medfinansiere med mindst 30 procent nationalt, som f.eks. agrarheute.com forklaret. De støttede foranstaltninger omfatter støtte til små landbrugere, investeringstilskud og risikostyringsværktøjer. Deltagelse i sådanne programmer er afgørende, da de giver landmændene vigtig økonomisk sikkerhed. Fremme af hjælpetjenester, der hjælper landmænd og deres familier, blev også inkluderet i finansieringsstrategien for første gang.

Især mindre producenter bør modtage en fast indkomststøtte på op til 3.000 euro i stedet for komplekse præmiestrukturer. Disse ændringer kan øge presset på landmændene for at drive mere effektivt. Baumgärtel selv er allerede afhængig af miljøforanstaltninger for at opfylde de krævede krav til fuld præmie, hvor brakarealer udgør en central del af virksomhedens strategi.

Fremtidens udfordringer

Den Fælles Landbrugspolitik er fortsat et centralt anliggende for EU, men er underlagt konstante tilpasninger til tidens udfordringer, som f.eks. bmleh.de rapporteret. Med henblik på globalisering og klimaændringer skal landbruget positionere sig mellem socialt ansvar og økonomisk nødvendighed. Direkte betalinger og subsidier fra forskellige regeringsniveauer er fortsat en vigtig del af landmændenes økonomiske grundlag.

Et interessant aspekt er, at opfyldelse af miljø- og klimamål bliver stadig vigtigere i den fælles landbrugspolitik. Landmænd modtager støtte, når de implementerer bæredygtig praksis, som kan hjælpe dem med at overleve selv i vanskelige tider. Diskussionerne omkring degression af tilskud kan dog føre til, at nogle virksomheder må gentænke deres strukturer for at udnytte bonusserne optimalt.

Midt i al denne udvikling er fødevaredetailhandlernes forhandlingsstyrke fortsat høj, hvilket øger muligheden for forbrugerprisstigninger. I disse turbulente tider skal landmændene have en god hånd for at overleve på det komplekse landbrugsmarked. På trods af alle udfordringerne er der håb om, at mere effektiv forretning i sidste ende vil have positive effekter for forbrugerne.