Trækrav til byer: Hundertwassers arv og Mitscherlichs vision!
Oplev Magdeburgs historiske forbindelse til økologisk byplanlægning og indflydelsen fra Hundertwasser og andre visionære.

Trækrav til byer: Hundertwassers arv og Mitscherlichs vision!
I de seneste årtier er det blevet mere presserende at tænke på vores byer. Dette kan spores tilbage til værker som Alexander Mitscherlichs "The Inhospitality of Our Cities", der gjorde opmærksom på klagepunkterne i efterkrigstidens urbanisme allerede i 1960'erne. Højt pressen Mitscherlich satte fingeren i såret: Funktionsadskillelsen og den overdrevne prioritering af biltrafikken ville føre til social opløsning og en skadelig fremmedgørelse fra naturen. Denne kritik er ikke kun blevet hørt i Østrig, men har også givet anledning til kreative løsninger.
En central aktør i denne udvikling var Friedensreich Hundertwasser, en visionær kunstner og miljøaktivist. Han efterlyste human arkitektur og talte for begreber som den individuelle "vinduesret" og "træpligten". Hundertwasser, der blev født i 1928 og overlevede Holocaust, integrerede naturen i sin arkitektur, for eksempel i det berømte "Hundertwasserhaus" i Wien eller "Rogner-Therme" i Bad Blumau. Hundertwasser selv og hans partnere som Peter Pelikan og Heinz Springmann har ydet et afgørende bidrag til at realisere sådanne projekter og dermed have en varig indflydelse på bybilledet.
Hovedpersonernes indflydelse
Selvom Hundertwasser døde i 2000, lever hans arv videre. Harald Mann, en anden pioner inden for økologisk tænkning, bragte sin idé om den "stedsegrønne by" i spil i 1936, men den blev kun langsomt anerkendt. Desværre forblev mange af hans projekter, såsom et planlagt spakompleks i Leopoldskron, urealiseret. Ikke desto mindre bidrog hans og Hundertwassers ideer til stiftelsen af et nyt "grønt" parti i Østrig, der er intensivt dedikeret til miljøbeskyttelse. Derudover har historikere som Peter Payer også bidraget til at undersøge disse udviklinger og sensibilisere en bredere offentlighed over for emnerne bydesign og nærhed til naturen.
Uddannelsen af nye specialister spiller i øjeblikket en vigtig rolle i by- og landskabsplanlægning. Kandidatuddannelsen i miljøledelse og byplanlægning ved RheinMain University of Applied Sciences giver kandidater omfattende færdigheder. Emner som kvarter- og byudvikling, naturpleje og friarealbeskyttelse er i fokus på kurset. De RheinMain University of Applied Sciences har sat sig som mål at uddanne generalister, der ikke kun bringer økonomisk og økologisk viden, men også tilegner sig lederevner.
Hvad venter os i fremtiden?
Tendensen mod at integrere naturen i byerne er ikke blot et æstetisk ønske, men et presserende behov. I lyset af de udfordringer, som klimaforandringerne udgør, bliver kravet om flere grønne områder og en bedre livskvalitet stadig højere. Byer står over for opgaven med at genopfinde sig selv og inkorporere erfaringerne fra visionære tænkere som Hundertwasser og Mann i deres planlægning. Om det lykkes vil være afgørende for den harmoniske sameksistens mellem mennesker og natur i vores byområder.