Byggestop på Stendal-atomkraftværket: Hvordan Tjernobyl ødelagde planerne!

Byggestop på Stendal-atomkraftværket: Hvordan Tjernobyl ødelagde planerne!

Ophøret af byggeriet af Stendal-atomkraftværket er fortsat et centralt punkt i det tidligere DDR's energihistorie og har sat sine spor den dag i dag. Den 14. juli 1990 blev der opfordret til et standsning af byggeriet, efter at den katastrofale reaktorulykke i Tjernobyl genoptog frygten for atomenergi. Negative reaktioner på det "sovjetiske design" formede den offentlige mening og førte til en hurtigere opgivelse af atomprojekter. Ifølge Bayerischer Rundfunk var projektet, som altid blev anset for ambitiøst, beregnet til at forsyne 20 % af DDR-husstandene med atomkraft.

Byggepladsen for atomkraftværket Stendal, der ligger 15 km nordøst for Stendal i den lille landsby Niedergörne, var engang den største byggeplads i Europa og strakte sig over et areal svarende til 630 fodboldbaner - en kæmpe dimension! Op til 10.000 arbejdere var ansat på stedet, mens køletårne ​​forvandlede landskabet til et futuristisk billede.

Det forpassede potentiale

Projektet begyndte den 1. august 1974, og på trods af de ambitiøse planer om at bygge de fire reaktorer med en samlet kapacitet på 4000 MW, faldt den endelige dom over atomkraftværket den 1. marts 1991, hvor arbejdet blev indstillet. De samlede omkostninger ved projektet var nu steget fra de oprindelige 10 milliarder Ostmarks til anslået 20 milliarder Ostmarks. Derfor krævede projektet ikke kun massiv infrastrukturstøtte - 14.000 lejligheder, skoler og en ny jernbaneforbindelse blev skabt - men også en omfattende planlægning, som skulle revideres efter reaktorulykken i Harrisburg. Wikipedia fremhæver, at alt dette størknede til et bekymrende billede.

I stedet for et fungerende kraftværk efterlod byggefrysningen en ruin, som kun få virksomheder - herunder en papirmassefabrik og et biometanraffinaderi - nød godt af. Anlæggene har nu fundet deres plads på den tidligere atomkraftværksplads, mens resten er udartet til en ørken.

Et kig på fortiden

Det politiske landskab i DDR skulle dog ikke kun beskæftige sig med spørgsmålet om energiforsyning. Erindringer fra fortiden ridser overfladen af ​​fremskridt. MDR rapporterer, at en aftale med USSR lancerede atomenergiprogrammet i DDR allerede i 1955 - en vending, der i sidste ende kun var delvist vellykket. Af de oprindeligt planlagte 20 atomkraftværker i 1970 var kun to bygget og var ude af stand til at yde et væsentligt bidrag til energiforsyningen.

De udfordringer, der førte til mangler i kvaliteten og uddannelsen af ​​personalet, er nu en del af historien. Den hemmelige dokumentation af manglerne afslørede eksistensen af ​​alvorlige problemer, der førte til et gradvist tab af tillid til atompolitikken.

I dag er stedet for atomkraftværket Stendal ikke kun et mindesmærke for fejlslagne energiprojekter, men symboliserer også den tyske energipolitiks forandring og udfordringer. Byggestoppet er mere end en dato – det er en del af en fortælling om sikkerhed, ansvar og søgen efter en bæredygtig vej ind i fremtiden.