Økonomiminister Schulze: EU's landbrugsreform bringer vores landmænd i fare!
Økonomiminister Schulze kritiserer den planlagte EU-landbrugsreform som uacceptabel og kæmper for landmændenes interesser i Sachsen-Anhalt.

Økonomiminister Schulze: EU's landbrugsreform bringer vores landmænd i fare!
I dagens diskussion om reformen af EU's fælles landbrugspolitik (CAP) vækker Sachsen-Anhalts økonomiminister Sven Schulze opsigt. Han har beskrevet EU-Kommissionens forslag som "uacceptable" og taler om en radikal omstrukturering, der kan komme på bekostning af landmændene. Schulze er stærkt imod ændringerne, som skal træde i kraft i 2028. Det planlagte fald i landbrugsbudgettet fra omkring 387 milliarder til 300 milliarder euro vækker stor bekymring blandt landmændene. "Det er urealistisk og uansvarligt," understreger Schulze, mens han modsætter sig reformen i dens nuværende form på føderalt og EU-plan.
Reformen af den fælles landbrugspolitik har til formål at ændre støtteberettigelseskriterierne for landbruget. Et centralt punkt er sammenlægningen af landbrugsfonden med andre politikområder, som ifølge eksperter kan bringe den nødvendige støtte til landbruget i fare. Siden lanceringen i 1962 er dette initiativ designet til at sikre en anstændig levevis for europæiske landmænd og er derfor en afgørende faktor for stabiliteten i EU's fødevareforsyning. Ifølge agriculture.ec.europa.eu sigter den fælles landbrugspolitik også mod at fremme bæredygtig landbrugspraksis for at imødegå udfordringerne ved klimaændringer og bevare landdistrikterne.
Kontroversielle nedskæringer
Et andet stridspunkt er de øko-reguleringer, der diskuteres som led i reformen af den fælles landbrugspolitik. Mens mindst 30 procent af budgettet oprindeligt skulle være reserveret til disse regler, har den ansvarlige miljøafdeling nu afvist denne plan. I øjeblikket er kun 25 procent planlagt til økologiregler, hvilket bliver mødt med utilfredshed blandt mange landmænd. Det skriver Agricultural Today at fleksibilitet i budgetfordelingen kan føre til yderligere usikkerhed, især hvis der ikke er adgang til finansiering. Denne praksis kan resultere i, at der skal trækkes midler fra andre områder, hvis øko-reguleringerne er overtegnet.
"Læringsfasen" fra 2023 til 2024 kaster lidt lys over situationen. I løbet af denne tid kan ubrugte midler til økoreguleringer flyde ind i den anden søjle, som udgør en vis kortsigtet buffer. Men hvor bæredygtig er denne tilgang, hvis landmændene stadig er under pres for at producere markedsorienterede produkter? N-TV højdepunkter at mange landmænd er bekymrede over de kommende ændringer og må vente og se, hvordan markedsforholdene udvikler sig.
Fremtiden for den fælles landbrugspolitik og landmænd
Den fælles landbrugspolitik sigter ikke kun på at støtte indkomster, men også på at forbedre landbrugets produktivitet og støtte job i landbrugssektoren - en vigtig opgave i et miljø, hvor landmænd ofte står over for enorme udfordringer. Presset fra klimakrisen og behovet for bæredygtig praksis er et stærkt fokus. Forpligtelse til den fælles landbrugspolitik kan bidrage til at skabe betryggende udsigter for landmændene på lang sigt, men den nuværende reform medfører usikkerheder, der bringer svedperler på panden.
De næste par måneder bliver afgørende for implementeringen af reformerne og fremtidens landbrug i Europa. Schulze og talrige andre industriaktører vil gøre alt, hvad der står i deres magt for at repræsentere landmændenes interesser, mens de søger en bæredygtig vej for Europas fremtidige fødevareforsyning.