Traumer fra Stasi: Hvordan fædre og børn stadig lider i dag

Traumer fra Stasi: Hvordan fædre og børn stadig lider i dag

Skæbnen for tidligere politiske fanger fra DDR er fortsat et presserende spørgsmål selv år efter genforeningen. Især de psykiske konsekvenser af fængsling og Stasi-forfølgelse udgør store udfordringer for mange. Dette bliver særligt tydeligt i eksemplet med Victoria Matthies, der beretter om de varige traumer fra sin far, der efter at være blevet købt ud i Forbundsrepublikken "blot blev overladt til sig selv" uden den nødvendige terapi eller hjælpemidler til at finde tilbage til livet. Fængslede ved ofte ikke, hvordan de skal håndtere deres oplevelser, hvilket gør det meget vanskeligere at vende tilbage til et normalt liv. Et tragisk eksempel er Matthies' far, som selv år efter løsladelsen er plaget af mareridt, hvor Stasi stadig er ved hans seng.

Særligt deprimerende er, at Victoria Matthies' far blev observeret af Stasi indtil 1988, selvom han allerede boede i Vesten. Denne følelse af konstant overvågning, som går langt ud over en simpel fornemmelse, er yderligere bevis på de psykologiske ar, disse mennesker har lidt. Victoria beskriver, at der var stor afstand mellem hende og hendes far, hvilket hun tilskriver konsekvenserne af fængsling og afhøring. Det var, som om en del af hendes far aldrig havde forladt Bautzen. Hendes forsøg på at kramme ham føltes som at kramme et "fyldigt møbel", og den "rustning af stål", hendes far havde bygget om sig selv, gjorde det næsten umuligt at komme igennem til ham. Vanskelighederne med at etablere følelsesmæssig nærhed kan ikke kun tilskrives individuelle oplevelser, men er en del af et større, kollektivt traume.

Traumerne ved politisk forfølgelse

Den psykiske stress, som tidligere politiske fanger udsættes for, er enorm og mangfoldig. Ifølge skøn varierer antallet af politisk forfulgte mennesker i DDR mellem 170.000 og over 300.000. Hvis man skelner mellem forfølgelsens faser, tegner der sig et skræmmende billede: Mellem 1945 og 1949 led omkring 127.000 mennesker under massive angreb og ekstreme forhold i særlige lejre og fængsler i Sovjetunionen, selvom mange ikke overlevede. I de følgende år skiftede metoderne for DDR statssikkerhed i stigende grad til psykologisk tortur. Disintegration som en strategi for Stasi, der havde til formål at underminere modstandernes selvværd og ødelægge tilliden til mellemmenneskelige forhold.

En trist effekt af denne praksis er de langvarige psykologiske konsekvenser, der findes blandt tidligere fanger. I dag lider mange stadig af posttraumatisk stresssyndrom (PTSD), og undersøgelser viser, at en tredjedel af disse mennesker stadig kæmper med eftervirkningerne af deres fængsling 26 år efter genforeningen. Efterkommerne af dem, der blev politisk forfulgt, er også ramt og viser øget psykisk stress.

Social anerkendelse af ofrene

På trods af disse alvorlige virkninger opfattes den sociale anerkendelse af ofrene for politisk forfølgelse i DDR som lav. Selvom forskningen i traumatiske oplevelser har udviklet sig, forbliver mange oplevelser og deres psykologiske konsekvenser under radaren. Analysen af ​​menneskeskabte type II traumer i politisk uretfærdig fængsling viser, at frygten og magtesløsheden hos de berørte er formet af deres plageånders vilkårlige handlinger, som tilsidesatte grundlæggende menneskerettigheder.

Stemmen fra Victoria Matthies og mange andre, der har haft lignende oplevelser, skal høres. Deres historier er ikke kun individuelle oplevelser, men også en del af en kollektiv hukommelse, der minder os om vigtigheden af ​​at fortsætte samtalen om konsekvenserne af politisk forfølgelse og dens indvirkning på fremtidige generationer.

For mange er det fortsat en stor udfordring at komme overens med fortiden og mangler støtte og forståelse. Oplevelserne kan ikke blot undertrykkes, og bevidstheden om det igangværende traume forbundet med historiens fejltagelser bør holdes højt i vores samfund.

For yderligere information om de psykologiske konsekvenser af politisk forfølgelse i det tidligere DDR, er det værd at tage et kig på MDR, [bpb.html].