Kulturel protest i Chemnitz: Stolen for den uafhængige scene forbliver tom!

Kulturel protest i Chemnitz: Stolen for den uafhængige scene forbliver tom!

Den 13. oktober 2025 oplevede Chemnitz en vigtig dag med kulturdebat. En imponerende protestforestilling fandt sted foran det imponerende Karl Marx-monument, der symboliserer de aktuelle udfordringer for kulturarbejdere i Tyskland. Der blev indrettet en sidste stol for fri kultur, som pegede på kulturscenens prekære situation. Kampagnen var en del af Kulturhovedstadsåret 2025 og samlede deltagere fra forskellige tidligere kandidatbyer, som udvekslede synspunkter om kulturens fremtid. "Chemnitz-appellen" blev formuleret som en indtrængende opfordring til politik og samfund om at kræve mere støtte til kulturen.

Forestillingen sluttede dramatisk med, at alle stole blev fjernet af en sort figur, der skulle symbolisere kulturens afvikling. På denne baggrund udtrykte repræsentanter for den uafhængige kultur bekymring over, at implementeringen af ​​kulturelle strategier i byer som Magdeburg og Zittau var utilstrækkelig. Mens der blev udviklet en kulturstrategi frem til 2030 i Magdeburg, lever virkeligheden i Zittau efter ansøgningsfasen om titlen som Kulturhovedstad i 2025 ikke op til forventningerne. Årsagerne til udfordringerne, såsom Covid-19-pandemien, krige i Europa og et globalt skift til højre, blev også diskuteret i "Chemnitz-appellen".

Kulturhovedstad 2025 – Et stort projekt

Kulturhovedstadsåret 2025 er lige om hjørnet for Chemnitz og starter den 18. januar 2025. Sammen med 38 kommuner i regionen vil byen gerne tiltrække omkring 80.000 besøgende fra nær og fjern til åbningsceremonien i bymidten. Under mottoet "C the Unseen" vil Chemnitz præsentere mere end 228 projekter og over 1.000 arrangementer udviklet af adskillige civilsamfundsaktører. Målet er at skabe et åbent og gæstfrit Chemnitz, hvor kulturen kan opleves som et rum for mangfoldighed og demokrati.

Særlige højdepunkter vil omfatte fagområderne kunst, politisk dannelse, sport og tilbud til børn og unge. Et vigtigt element i erindringskulturen vil også være det planlagte dokumentationscenter for håndtering af de højreorienterede terroristiske NSU-forbrydelser, som efter planen åbner den 25. maj 2025. Disse omfattende aktiviteter er ikke kun rettet mod lokalbefolkningen, men er også designet til europæisk netværk, med internationale møder og projekter, der starter inden 2025.

Vejen til den kulturelle hovedstad

Chemnitz beskrives som en "by af doers", der understøtter sin ansøgning om titlen som Europæisk Kulturhovedstad med stærk støtte fra frivillige og initiativer. Den kreative proces fokuserer på gør-det-selv-elementer for at aktivere den "stille midte" i samfundet og fremme selveffektivitet. En platform kaldet maker-space.eu blev lanceret for at kombinere analoge og digitale aktiviteter og udvide Hartmannfabrikken til et centralt kontaktpunkt for beslutningstagere.

Med den holistiske tilgang med at inkludere forskellige usete byer og regioner i Europa, sigter Chemnitz på at fremme et kosmopolitisk og mangfoldigt fællesskab på tværs af nationale grænser[1][2][3]. De udfordringer, der i øjeblikket påvirker Europa, såsom klimaændringer og de sociale konsekvenser af coronapandemien, er på dagsordenen og kræver kollektiv handling.

I denne forstand ses "Chemnitz-appellen" som en mellemfase i en løbende proces, der understreger netværk og solidaritet blandt kulturarbejdere som en afgørende nøgle til fremtiden. Tid er af afgørende betydning, og disse menneskers engagement er vigtigere end nogensinde – der er virkelig noget at sige!