Thüringen og Sachsen fejrer 35 år med demokrati: Et tilbageblik!

Thüringen og Sachsen fejrer 35 år med demokrati: Et tilbageblik!

Den 25. oktober 2025 huskede Thüringen et historisk vendepunkt: den første samling i det frit valgte delstatsparlament efter genforeningen. Thadäus König, formanden for CDU's delstatsparlament i Thüringen, gjorde det klart ved ceremonien i Erfurt, at det ikke var nok blot at bekræfte demokratiet. Det er snarere vigtigt aktivt at arbejde for at forsvare dem. Hans ord gav genlyd gennem lokalet og understregede vigtigheden af ​​denne begivenhed, som begyndte den 25. oktober 1990 i det tyske nationalteater i Weimar. Den første samling i det saksiske parlament blev også husket på denne dag i Sachsen. Statsparlamentets præsident Dierks talte i Dresden om de milepæle, der blev sat af det første plenarmøde for demokrati i Sachsen, som fandt sted den 27. oktober 1990 i Epiphany Church.

Men at se tilbage går længere end blot genforening. Rødderne til den demokratiske udvikling i Thüringen og Sachsen kan spores tilbage til revolutionen i 1848/49. På det tidspunkt blev Paulskirche-forfatningen skabt, som havde en dybtgående indflydelse på den forfatningsmæssige udvikling af regionen. I mange Thüringer-stater blev der skabt parlamentarisk-konstitutionelle forhold, der gjorde det muligt at fremme de politiske reformer, der opstod under revolutionen. Disse ændringer var afgørende for borgerne og bidrog til skabelsen af ​​en politisk ramme, der inkluderede borgerne i demokratiske processer. Især den nye valglov, som sørgede for universelle, direkte, lige og hemmelige valg, var et reelt fremskridt, selv om mange reformer blev vendt under genoprettelsen.

Betydningen af ​​demokrati

Königs appel om at forsvare demokratiet minder os om, at kravene til et demokratisk samfund rækker langt ud over blot at stemme. Historikere understreger, at den sociale udvikling er tæt forbundet med politiske fremskridt. Det lange 19. århundrede oplevede en optimisme præget af håbet om enhed, retfærdighed og frihed. Behovet for lovregler og parlamentarisk deltagelse var særligt stort blandt middelklassen, som organiserede sig ud fra oplevelser af nød og uretfærdighed.

Revolutionen i 1848 fik mange tyskere til at kræve friheder, en forfatning og et parlament. Denne indsats var drevet af nationalistiske og konstitutionelle strømninger. Frankfurts nationalforsamling vedtog den kejserlige forfatning i 1849, selv om revolutionen blev brutalt besejret. Ikke desto mindre blev der i mange tyske stater, såsom Thüringer-regionen, indført forfatninger, der banede vejen for senere demokratiske udviklinger.

Ser tilbage med fremsynethed

I dagens verden, hvor fortidens ekkoer stadig sætter deres præg på samfundet, er det vigtigt at huske, hvor hårdt vundet demokrati er. Thadäus König og hans saksiske kollega Dierks minder os om, at fortidens resultater ikke kan tages for givet. Vi skal værne om demokratiske værdier i vores hverdag og aktivt arbejde for at beskytte dem. Dette er den eneste måde, vi kan sikre, at forfædrenes kampe ikke var forgæves.

Det efterlader os meget at gøre som samfund. Nu er det op til os at give videre og efterleve de principper, der er formuleret i de revolutionære kampe og de første frie valg. Historien lærer os, at demokrati ikke er en engangsbegivenhed, men en løbende proces, der kræver konstant årvågenhed og engagement.