Ny staveplade: Et skridt mod den mørke fortid!
Den 28. oktober 2025 præsenteres den nye staveplade, som fjerner historiske uligheder og adresserer antisemitiske rødder.

Ny staveplade: Et skridt mod den mørke fortid!
Der sker noget i stavepladeverdenen i Tyskland. Den 28. oktober 2025 er det tid til at tage et kig på de ændringer, der er sket siden indførelsen af den nye retskrivningstavle i maj 2022. Det tyske standardiseringsinstitut har her givet en klar udtalelse og har også lavet et bittert historisk opgør. Denne reform var mere end blot en kosmetisk forbedring; det var et nødvendigt skridt for at rydde op i den belastede fortid med den gamle staveplade, som blev ændret under nazitiden. Den gamle metode var præget af antisemitiske indgreb, og mange af de anvendte fornavne var politisk motiverede og havde intet at gøre med retfærdig kønsrepræsentation.
Den nye staveplade, som nu bruger tyske bynavne, erstatter navne som "Anton" med "A for Aachen". Denne ændring bør ikke kun tage afstand fra historisk pres, men også passe ind i moderne tid. Udvalget af bynavne er også baseret på kendte køretøjsnummerplader, hvilket er praktisk anvendeligt. Dr. Michael Blume, antisemitismekommissær i Baden-Württemberg, kæmpede aktivt for denne reform. Det nye bord skal bryde med et nutidigt system og efterlade de gamle, forældede traditioner.
Problemer med modstand og accept
Men ikke alle er glade for reformen. Trods indsatsen er der stadig mange, der foretrækker den gamle staveplade. Institutioner som politi og brandvæsen holder ofte fast i deres afprøvede systemer, hvilket gør det svært for de nye regler at blive bredt accepteret. Mange virksomheder viger også tilbage for forandringen, fordi de finder indsatsen for stor. Dette er særligt uheldigt, da internationale standarder, såsom NATO-alfabetet, bruger klare og forståelige termer for at undgå misforståelser.
En stor del af debatten kredser om den historiske dimension af retskrivningstavlen. Siden 1933 havde nationalsocialisterne fjernet alle tysk-jødiske fornavne fra bestyrelsen. De reformerede navne havde ikke kun til formål at beskæftige sig med fortiden, men også at bevirke en symbolsk restaurering af Weimars staveplade. Det var på høje tid at sætte spørgsmålstegn ved brugen af sådanne navne og indføre et nyt, inkluderende system.
Et kig ind i fremtiden
Den nye staveplade har potentiale til at ændre opfattelsen af historie og identitet i det tyske samfund. Det mangler at se, hvordan folk reagerer på de reformerede navne, og om bestyrelsen rent faktisk bliver permanent integreret i hverdagen. En digital høringsprocedure vil kunne resultere i en bred diskussion, der også omfatter borgernes meninger. Målet er ikke kun en teknisk forandring, men også et socialt opgør med sin egen historie.
Denne reform er et skridt i en kompleks og udfordrende proces, der viser: sprog og skrift er mere end blot kommunikationsmidler - de er også bærere af vores kultur og vores kollektive hukommelse.