Ny staveplade: Hvorfor A for Aachen erstatter den gamle regel!

Ny staveplade: Hvorfor A for Aachen erstatter den gamle regel!

I Tyskland er der sket en grundlæggende ændring i retskrivningspraksis. Hvor fornavne som "A for Anton" engang blev brugt, er fokus nu på den nye staveplade, som blev introduceret af det tyske standardiseringsinstitut i 2022. I stedet for personnavne omfatter dette nu bynavne som "A for Aachen". Forandringen går ud over rent syntaktiske justeringer - den markerer et brud med en belastet fortid.

Den gamle staveplade har ikke været officielt anerkendt siden maj 2022 og var historisk problematisk. Det blev ændret under nazitiden for at fjerne jødiske navne og blev utilstrækkeligt revideret efter Anden Verdenskrig, hvilket efterlod mange jødiske navne stadig væk. Dr. Michael Blume, antisemitismekommissær i Baden-Württemberg, opfordrede til reformen for at formidle et mere nutidigt billede og bedre afspejle den kulturelle mangfoldighed i den tyske befolkning. ”Reformen af ​​retskrivningsnævnet kan være med til at sende et positivt signal,” siger Blume i den sammenhæng.

Overvinde historiske byrder

Behovet for at afvise den gamle bestyrelse blev også fremhævet af, at den havde et ulige kønsforhold - 16 mandlige og kun 6 kvindelige fornavne. Så den gamle staveplade var ikke kun et levn fra fortiden, men den var heller ikke længere tidssvarende. Det skal den nye bestyrelse kompensere for i fremtiden.

Trods den officielle introduktion af den nye fødevarebank, har mange mennesker svært ved at tilpasse sig. Den gamle staveplade er stadig meget brugt, og store institutioner som politi og brandvæsen er fortsat afhængige af deres interne systemer. Mange virksomheder tøver også med at påtage sig den indsats, der kræves for at foretage ændringen. En omfattende ændring synes derfor stadig at være et stykke vej.

Et kig ind i fremtiden

Reformen handler dog ikke kun om at forkaste de gamle værdier – den er også et skridt ind i fremtiden. De nye bynavne, som er baseret på kendte køretøjers nummerplader, skal være klart forståelige og muligvis også leve op til internationale standarder. Der er dog stadig en række udfordringer forude for en eventuel international retskrivningstavle.

I lyset af de aktuelle diskussioner om national identitet og inklusion er retskrivningsreformen et godt eksempel på, hvordan sprog og kultur fortsætter med at udvikle sig. Det viser sig, at ikke alt, der har været en tradition i årtier, forbliver bæredygtigt. Og så er det stadig spændende at se, hvordan stavepraksis vil udvikle sig, og om den nye bestyrelse i sidste ende vil finde den accept, den fortjener. Reformen kan være med til at etablere en ny, nutidig stavekultur, der imødekommer nutidens udfordringer.

For detaljerede oplysninger om reformen og baggrunden, se Merkur og Stuttgarter Nyheder.