50 år efter Erfurts jagter: minder om racisme og vold

50 år efter Erfurts jagter: minder om racisme og vold

I august 1975 fandt et af de første massive racemotiverede optøjer i Tyskland efter Anden Verdenskrig sted i Erfurt, som stadig vækker genklang i mange overlevendes hukommelse i dag. Mellem den 10. og 13. august eskalerede aggressive rygter om algeriske kontraktansatte, der angiveligt chikanerede tyske kvinder, især under en folkefest på Domkirkepladsen, hvor op til 25 algeriere også var til stede. Disse rygter førte til, at op mod 300 unge mennesker jagtede algerierne, som flygtede gennem byen under forfærdelige forhold, nogle blev jagtet med stokke og pæle. Samlet set blev flere algeriere alvorligt såret i disse angreb, og situationen blev stadig mere eksplosiv.

Baggrunden for disse optøjer lå ikke kun i rygterne, men også i den sociale virkelighed hos de algeriske arbejdere, som ofte boede på centrale sovesale i udkanten af ​​byen og ofte arbejdede under barske forhold. I sommeren 1975 kom omkring 150 unge mænd fra Algeriet til Tyskland for at arbejde i kul- og byggematerialeindustrien. En aftale mellem DDR og Algeriet i 1974 gjorde denne arbejdsimport mulig. Men integrationen af ​​algeriere i samfundet var ikke planlagt for DDR, og mange lokale havde fordomme mod de fremmede arbejdere. Historiker Jan Daniel Schubert påpeger, at SED-ledelsen ikke kommunikerede algeriernes ankomst, hvilket yderligere forstærkede fordommene. Disse politiske og sociale uoverensstemmelser dannede grobund for racistiske angreb.

Optøjerne og deres konsekvenser

Dagen efter angrebene, den 11. august, blev situationen så truende for algerierne, at de gik i strejke. Erfurt var i undtagelsestilstand. Folkets politi var overvældet over situationen; hun brugte endda hunde mod de angrebne migrantarbejdere. På trods af den massive vold, der blev begået mod algerierne, nedtonede DDR-myndighederne hændelserne. Kun fem ledere af optøjerne blev arresteret og dømt, dog uden at adressere de racistiske motiver. Dette skete på baggrund af, at SED anså racisme som et problem for "kapitalistiske fremmede lande", mens racistiske tankemønstre var udbredte i samfundet.

Begivenhederne i Erfurt er blot en del af et større billede af racisme i DDR, hvor over 700 racistiske angreb er blevet dokumenteret i historien. På trods af adskillige hændelser var der ingen seriøs undersøgelse af spørgsmålene om racisme og arbejdsmigration i årtier. Dette var den første sådanne jagt mod udlændinge i Tyskland efter krigen, et mørkt kapitel, som kun gradvist er blevet behandlet i de senere år.

Et minde og et kig ind i fremtiden

Den 11. august 2025, præcis 50 år efter urolighederne, vil der være mindebegivenheder i Erfurt. Overlevende og deres støtter vil mindes og kaste lys over de begivenheder, der fortsætter med at påvirke de berørte i dag. I de senere år har der været øget fokus på disse arrangementer gennem lokale initiativer og arrangementer. Historiker Schubert planlægger også samtaler med algeriske samtidsvidner for at kaste lys over deres perspektiver.

Byens erindringskultur gør det klart, at markeringen af ​​disse begivenheder ikke kun skal være et tilbageblik, men også en appel om mere tolerance og mod racisme i dagens samfund. De overlevendes stemmer og historierne fra tidligere algeriske arbejdere, såsom Mohamed Kecherouds, der mistede kontakten med sine børn, er ikke kun vigtige for historisk opgørelse, men også for en fælles forståelse af social retfærdighed i dag.

Begivenhederne i 1975 skal huskes for at øge bevidstheden om racisme og diskrimination i samfundet og for at give undervisning til fremtidige generationer. Dette er nødvendigt, for at historien ikke gentager sig. For mange er det, der skete dengang, ikke kun et minde, men en advarsel.