Adelens hemmeligheder: Kvinder og familie i det 19. århundrede afsløret!
Foredrag om adelige familier i det 19. århundrede af prof. dr. Monika Wienfort den 29. oktober i Gotha. Gratis adgang!

Adelens hemmeligheder: Kvinder og familie i det 19. århundrede afsløret!
Onsdag den 29. oktober er Gotha Research Library i Spejlsalen på Friedenstein Slot stedet for et spændende foredrag. Som en del af den årlige udstilling "ADEL MACHT STATE. Gotha Hofkalender fra 1763 til 1944" blev Forskningsbibliotekets Venner Gotha e.V. inviterer hjerteligt alle interesserede. Der er gratis adgang - en god grund til at blive klogere på adelens mangefacetterede verden! Emnet "Kvinder, mænd og familier: vilkår og ideer om adel i det 19. århundrede" vil blive præsenteret af prof. dr. Monika Wienfort fra University of Potsdam.
I sit foredrag undersøger prof. Wienfort, der har professoratet for Brandenburg-preussisk historie, hvordan kvinder og mænd i det 19. århundrede beskrev sig selv som adelige, og hvilke ideer de havde derom. Fokus er især på det aspekt af familien, som adelen som social gruppe bygger på. Lytterne kan se frem til spændende indblik i oplevelserne fra datidens adelige Oscar am Freitag rapporterer i, at Wienforts ekspertise og forfatningshistorie, med særlig fokus på britisk og preussisk historie, vil være umagen værd.
Et kig på kønsspørgsmål
Forskning om adelige kvinder er blevet stadig vigtigere i de senere år. For eksempel omhandler Kubrovas bog, baseret på hendes afhandling fra 2009, adelige kvinders diskriminerende stilling i uddannelsessystemet og samfundet i det 19. århundrede. Et hul i tidligere forskning fremhæves, som ofte var ensidigt, "uden tvivl mandligt" Querelles Net. Kubrova undersøger spørgsmålet om et "godt liv" fra moralfilosofien og analyserer adelige kvinders selvbiografiske skrifter som retrospektive meningskonstruktioner. Hendes arbejde er baseret på 36 selvbiografier, der giver interessante indblik i emnerne familie, ægteskab og arbejde.
Forfatteren stiller spørgsmålstegn ved familiens rolle som socialt rum og de handlemuligheder, der opstår for kvinder. Det interessante er, at kønspolaritet ofte var mindre afgørende for adelige kvinder, så længe de var i stand til at forblive anerkendte i samfundet. Afslørende resultater viser, at enlige aristokrater mod slutningen af det 19. århundrede havde mulighed for at arbejde professionelt uden at risikere deres sociale status.
Stigende relevans af aristokratisk forskning
Den voksende interesse for aristokratisk forskning afspejles ikke kun i udgivelsen af bøger, men også i talrige konferencer og udstillinger. Før 1990'erne fik dette emne meget mindre opmærksomhed, selvom adelen spiller en vigtig rolle i tysk historie. Fokus for den aktuelle forskning er på adelens kulturelle værdier, forholdet til regionen og nationen samt den sociale status i det moderne samfund H-Soz-Kult.
En del af diskussionen refererer også til homogeniteten og forskellen inden for adelen med hensyn til national identitet. Disse forskellige forskningsstrenge har til formål at tegne et klarere billede af adelens rolle og identitet og belyse deres sociale virkning. Der er også kritiske røster, der bemærker, at adelens værdier er under dynamisk forandring, der ikke er statisk.
For alle, der interesserer sig for den spændende sammenhæng mellem adel og kønsspørgsmål, er foredraget af prof. Dr. Wienfort en glimrende mulighed for at videreuddanne sig og opdage nye perspektiver. En efterfølgende reception for vennekredsen runder aftenen af og inviterer til videre diskussioner.