Höcke endelig dømt: bøder for nazistiske slogans!
Björn Höcke, AfD-leder i Thüringen, blev juridisk dømt for at bruge forbudte nazistiske slogans.

Höcke endelig dømt: bøder for nazistiske slogans!
I en bemærkelsesværdig proces er retstilstanden for AfD-politikeren Björn Höcke, formand for AfD i Thüringen, kommet på højkant. Den 11. september 2025 afviste forbundsdomstolen i Karlsruhe to af Höckes appeller, hvilket gjorde dommene fra Halle regionale domstol juridisk bindende. Det betyder, at Höcke må se alvorlige konsekvenser for sine udtalelser fra 2021 og 2023, hvor han brugte et forbudt SA-slogan.
Brugen af sloganet "Alt for Tyskland", et slogan fra Sturmabteilung (SA) fra det nationalsocialistiske tyske arbejderparti (NSDAP), siges at have fundet sted ved begivenheder i Merseburg og Gera. Ifølge landsretten var Höcke klar over, at dette slogan var forbudt. Hans argument om, at disse udtalelser blev fremsat inden for rammerne af hans mandat, overbeviste ikke retten. Derfor kunne der ikke opnås nogen strafferetlig beskyttelse for ham, som MDR rapporterer.
Retsgrundlag og domme
Den strafferetlige relevans af Höckes udtalelser er baseret på paragraf 86a i straffeloven, som forbyder brug af symboler fra forfatningsstridige organisationer. Dette omfatter også organisationer som SA, der spillede en central rolle i nationalsocialismen. De juridiske rammer er klare: Udtalelser, der bruger disse slogans, falder ikke ind under ytringsfriheden. Forbundsdomstolen bekræftede den regionale domstols vurdering af, at Höckes udtalelser udgjorde en strafbar handling, og idømte ham bøder på i alt 29.900 euro.
De domme, der blev afsagt i 2024, vedrørte tydeligvis brugen af det pågældende slogan i hans taler. Disse domme blev gjort holdbare af den omfattende gennemgang af Federal Court of Justice. Höcke er derfor tvunget til at bære de økonomiske konsekvenser af sine handlinger og skal samtidig behandle en anden sag om oprør, der har verseret ved byretten i Mühlhausen siden sidste år, som Deutschlandfunk rapporterer.
Politiske implikationer
Dommene kaster også en skygge over AfD, der gang på gang konfronteres med højreekstremistiske tendenser. Brugen af nazistiske slogans giver ikke kun næring til juridiske problemer, men tester også partiets sociale accept. I sammenhæng med over 100 højreekstremistiske organisationer, der anses for at være forfatningsstridige i Tyskland, illustrerer dette de risici, der er forbundet med sådanne udtalelser. De seneste begivenheder har vist, hvor følsomt det tyske retssystem er over for ekstremisme og dets symboler, et spørgsmål, der fortsat er højt i samfundet som helhed.
Konsekvenserne for Höcke og hans parti kan endnu ikke forudses. Men én ting er klar: Politisk retorik og grænserne for ytringsfriheden er et følsomt emne i Tyskland. Her er domstolene entydige – og det må offentligheden ikke glemme.
