Had til jøder i Tyskland: En bekymrende stigning siden 2023

Had til jøder i Tyskland: En bekymrende stigning siden 2023

Antisemitisme i Tyskland viser i øjeblikket alarmerende proportioner. Tegnene virker som et umiskendeligt signal: højt Emma Antallet af fysiske angreb på jødiske borgere er fordoblet siden 2023 - i alt er der nu over 6.200 registrerede tilfælde. Disse hændelser er ofte ledsaget af subtile og diffuse opfattelser. I Tyskland bliver jøder i stigende grad omtalt som "medborgere", hvilket indikerer en vis afstand fra den fulde værdi af deres borgerrettigheder.

Det, der er særligt bemærkelsesværdigt, er, at mange tyskere har svært ved at bruge ordet "jøder" åbent og i stedet vælger udtryk som "jødisk liv" eller "mennesker af jødisk oprindelse." Denne virkelighed fremhæver kompleksiteten af ​​antisemitisme, som ikke kun er karakteriseret ved kulturelle eller religiøse fordomme, men også af en type social følsomhed, der ofte resulterer i ubehag.

En tvetydig historie

Selvom åbenlyst had til jøder aftog i Tyskland efter 1945, stikker problemets rødder dybt og er af forskellig karakter. Ifølge Rosa Luxemburg Fonden, som har beskæftiget sig intensivt med spørgsmålet siden grundlæggelsen, er antisemitisme et komplekst fænomen. Frem for alt har den politiske turbulens, såsom den nylige konflikt mellem Hamas og Israel siden 7. oktober 2023, ført til en fornyet genoplivning af antisemitismen i Tyskland.

Undersøgelser viser, at antisemitisme ikke kun er et lokalt fænomen, men også er udbredt internationalt. Dette kan for eksempel ses i det stigende antal ildspåsættelser af synagoger og stigningen i antisemitiske slogans ved pro-palæstinensiske demonstrationer i Tyskland, hvilket indikerer en generelt voksende social accept af sådanne holdninger. Statistikker viser, at over 2.600 antisemitiske forbrydelser blev registreret af det føderale indenrigsministerium alene i 2022. Disse lovovertrædelser spænder fra sårende adfærd til skade på ejendom og fysiske angreb.

Venstrefløjens og venstreekstremisternes rolle

Det, der er særligt eksplosivt, er forbindelsen mellem antisemitisme og visse politiske bevægelser, herunder dele af den tyske venstrefløj. Rosa Luxemburg Fonden rapporterer tendensen til ofte at bruge kritik af Israels politik som et påskud for en generel afvisning af alle jøder. Dette udgør ikke kun en trussel mod det jødiske folk, men rejser også spørgsmålet om socialt ansvar.

I Tysklands muslimsk-dominerede kvarterer føler jøder sig mere og mere utrygge. Angreb på jødiske caféer og direkte fornærmelser på grund af Gaza-politik er stigende. Kompleksiteten af ​​konflikten mellem Israel og Palæstina bliver ofte brugt som et argument for at bagvaske jøder, som ikke engang bor i Israel.

Staten og dens ansvar

Tysklands særlige ansvar udspringer af historien, især efter Holocaust. Et eksisterende problem er dagligdags antisemitisme, som kommer til udtryk i bemærkninger, stereotyper og endda i såkaldte "jokes". En undersøgelse viste, at 30 % af de adspurgte havde oplevet antisemitiske udtalelser i deres omgangskreds, hvilket ikke er et positivt resultat.

"Israels ret til at eksistere er ikke til forhandling," siges det i forskellige diskurser. Det ses i stigende grad som vigtigt, at staten aktivt bekæmper genopblussen antisemitisme og går ind for sikkerheden for sine jødiske borgere. I denne sammenhæng har Rosa Luxemburg Fonden nedsat en diskussionsgruppe for bedre at forstå årsagerne til antisemitisme og udvikle strategier. Til dette formål søges også samarbejde med uddannelsesinstitutioner for at skabe opmærksomhed om antisemitisme i samfundet.

Overordnet set er antisemitisme et spørgsmål, der ikke kun påvirker jødiske borgere, men også samfundet som helhed. Kun gennem engageret uddannelse, åben samtale og et stærkt civilsamfund kan denne ældgamle ondskab modvirkes bæredygtigt. I et land med en så dramatisk fortid som Tyskland er spørgsmålet om antisemitisme alt andet end lukket.