Bundeswehr Remembrance Day: Debat om værnepligt i usikre tider

Bundeswehr Remembrance Day: Debat om værnepligt i usikre tider

15. juni 2025 i Berlin vil handle om Bundeswehr. Den centrale begivenhed for Bundeswehr Remembrance Day, som blev indført af Forbundsdagen sidste år, finder sted omkring rigsdagsbygningen. Hvert år omkring den 15. juni fejres denne dag for at udtrykke tak og anerkendelse for soldaternes tjenester, som [Deutschlandfunk](https://www.deutschlandfunk.de/zentrale- Veranstaltung-in-berlin-diskussion-ueber-wehrpflicht-106.html) rapporterer.

Blandt de talrige emner, der vil blive diskuteret under festlighederne, vil diskussionen om værnepligt også blive taget op igen. Forbundsdagens militærkommissær, Henning Otte, efterlyser flere incitamenter til frivillig værnepligt. Til dette formål foreslår han lettere adgang til universiteter og yderligere pensionspoint. Formanden for Forsvarsudvalget, Röwekamp, ​​opfordrer også til en debat om generel værnepligt for mænd og kvinder. Han peger på den udfordrende sikkerhedssituation, der har eksisteret i årtier og er blevet mere presserende på grund af Ukraine-konflikten.

Tilbage til værnepligt?

Overvejelserne om at genindføre værnepligten tager igen fart. Siden det russiske angreb på Ukraine i 2022 er emnet vendt tilbage til den politiske diskurs. Mens Unionen (CDU/CSU) kræver en klar tilbagevenden til den obligatoriske værnepligt, går SPD ind for en ny, frivillig værnepligt. Fokus her er på Bundeswehrs operationelle beredskab, som generalinspektør Carsten Breuer påpeger en mangel på omkring 100.000 soldater, som Tagesschau rapporterer.

Synspunkter er delte blandt befolkningen. En nylig undersøgelse viser, at 58 % af tyskerne støtter den obligatoriske værnepligt. Dette repræsenterer dog en skarp kontrast til de 61 % af de 18-29-årige, der er imod en sådan regulering. Også Miljøpartiets forslag om at indføre obligatorisk ”frihedstjeneste” for alle mellem 18 og 67 år får særlig opmærksomhed, mens AfD går ind for toårig værnepligt, og Venstre er kategorisk imod værnepligt.

Den sikkerhedspolitiske situation

Den sikkerhedspolitiske situation i Europa har for nylig ændret sig fundamentalt, hvor den føderale efterretningstjeneste og Bundeswehr advarede om faren for et russisk angreb på NATOs territorium. Disse vurderinger er baseret på nye vurderinger fra europæiske efterretningstjenester, der tyder på, at Rusland kunne skabe betingelserne for en storstilet konventionel krig inden udgangen af ​​årtiet.
Forsvarsminister Boris Pistorius understreger behovet for at blive klar til krig, selvom værnepligten kunne genindføres i fredstid med simpelt flertal i parlamentet. Han er dog kritisk over for den gnidningsløse værnepligt, fordi der mangler mandskab og infrastruktur.

Den tidligere militærkommissær, Eva Högl, gør det klart, at Bundeswehr ikke er tilstrækkeligt rustet til at gennemføre den obligatoriske værnepligt. Talrige barakker blev solgt og militære afløserkontorer blev afskaffet. Aktuelle overvejelser om den nye værnepligt, der i første omgang er baseret på frivillig indsats og efter svensk model, drøftes også. Mænd på 18 år og derover bliver bedt om at udfylde et spørgeskema, mens kvinder kan deltage frivilligt, som det kan læses på [WDR](https://www1.wdr.de/nachrichten/wehrpflicht-bundeswehr-faq-fragen- Answeren-100.html).

Samlet set er debatten om den obligatoriske værnepligt fortsat et højaktuelt emne i Tyskland. Diskussionen om sikkerhedssituationen, kravene til Bundeswehr og de politiske partiers ideer viser, at der kan forventes megen bevægelse i de kommende år.