Klanmedlem i retten: Brutalt angreb på politibetjent chokerer Berlin!

Klanmedlem i retten: Brutalt angreb på politibetjent chokerer Berlin!

Et 21-årigt medlem af Remmo-klanen bliver i dag stillet for retten i Tiergarten-distriktsretten i Berlin. Han er i centrum for en hændelse, der fandt sted nytårsaften 2023/2024, hvor der var et voldsomt angreb på en politibetjent. Under arrangementet blev en 15-årig pårørende til den tiltalte ramt af en politibil, der kørte med sirene og blinkende lys under en aktion. Teenageren "kom pludselig ind på vejen" og måtte derefter køres på hospitalet, som rbb24 rapporterer.

Efter ulykken skal den tiltalte have åbnet politiets bildør og slået betjenten flere gange i ansigtet. Anklagerne omfatter overfald på retshåndhævere, legemsbeskadigelse og modstand. Kun med flere politifolks mellemkomst kunne noget værre forhindres, og den tiltalte flygtede i første omgang fra stedet, men blev senere identificeret. På politikvindens beskyttelsesvest blev der fundet spor af mandens DNA. Han har dog indtil videre forholdt sig tavs om beskyldningerne. Et første forsøgsforsøg i februar 2025 mislykkedes på grund af hans sygdom, som Tagesspiegel tilføjede.

Klankriminalitet i fokus

Hændelsen er en del af en større diskussion om klankriminalitet i Tyskland, som ofte klassificeres som "familiebaseret kriminalitet" og er forbundet med etnisk ø-subkulturer. Denne form for kriminalitet er kendetegnet ved et tæt netværk af beslægtede personer, som er aktive i forskellige lande og er under pres for at deltage i kriminelle aktiviteter, forklarer Mahmoud Jaraba, der har arbejdet med arabiske, tyrkiske og kurdiske storfamilier siden 2015. Selvom mange medlemmer af disse klaner ikke ønsker kriminalitet, befinder de sig ofte i en uheldig situation, som f.eks. DW forklarer.

Politiet er opmærksomme på udfordringerne. Der udføres regelmæssige person- og forretningstjek samt razziaer på shishabarer og frisører. Denne tilgang kaldes "politikken med 1000 nålestik". Statistisk set er andelen af ​​forbrydelser, der angiveligt er begået af klaner i Berlin, Nordrhein-Westfalen og Niedersachsen, mellem 0,17 og 0,76 procent af alle forbrydelser. Tiltagene er blandt andet baseret på befolkningens ”subjektive tryghed”. Kritikere som kriminolog Daniela Hunold udtrykker dog bekymring for, at de strategier, som politikere og politiet bruger, kan være juridisk problematiske og ineffektive, hvilket ikke gør kampen mod klankriminalitet nemmere.

Dagens retssag er afventet med spænding, både på grund af sigtelsens eksplosivitet og i forbindelse med den igangværende debat om klankriminalitet i Tyskland. Sagen er endnu et eksempel på, hvordan kriminelle strukturer påvirker samfundet, og hvordan retssystemet håndterer sådanne udfordringer.