Internationalt samfund i Berlin: Mangfoldighed og udfordringer forenet!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Lær, hvordan det engelsktalende samfund i Berlin fremmer kulturel mangfoldighed og interkulturel udveksling.

Erfahren Sie, wie die englischsprachige Gemeinde in Berlin kulturelle Vielfalt und interkulturellen Austausch fördert.
Lær, hvordan det engelsktalende samfund i Berlin fremmer kulturel mangfoldighed og interkulturel udveksling.

Internationalt samfund i Berlin: Mangfoldighed og udfordringer forenet!

I den pulserende metropol Berlin har det engelsktalende samfund indtaget en vigtig plads gennem sin kulturelle rigdom og mangfoldige gudstjenester. Flere og flere mennesker, der taler engelsk, eller som er kommet til Tyskland fra udlandet, finder et åndeligt hjem her. Især under ledelse af den nigerianske præst Sylvester Ajunwa trives samfundet og fremviser en vidunderlig kulturel blanding. Denne mission har dybe historiske rødder, der går tilbage til 1957, hvor All Saints Chapel på Hūttenweg blev bygget specielt til amerikanske soldater, som katholisch.de rapporter.

I de følgende årtier spillede kapellet en central rolle for det amerikanske militærsamfund, indtil det i 1998 endelig blev omdannet til nutidens engelsktalende mission gennem sammenlægningen af ​​amerikanske og britiske militærsamfund. Hovedkvarteret for dette livlige samfund er St. Bernhard på Queen Luise Street, Dahlem, hvor fem andre steder i Berlin nu også tilbyder engelsksprogede tjenester. Denne mangfoldighed afspejles ikke kun i sproget, men også i de musik- og kulturelle traditioner, der bringes ind i liturgien, såsom ghanesiske lyde eller afrikanske rytmer.

Et hjem for mange

Det engelsktalende samfund i Berlin har gjort det til sin mission at tilbyde et hjem til kristne fra hele verden. Dette budskab understøttes også af [ekbo.de](https://www.ekbo.de/deine-landeskirche/kirchengemeinden/ Fremdsprach-gemeinden), som påpeger, at disse fremmedsprogede samfund repræsenterer en vigtig destination for turister, immigranter og asylansøgere. At opleve gudstjenester i ens hjem eller modersmål giver mange mulighed for at føle sig godt tilpas i et fremmed miljø og skabe menneskelige forbindelser, der overskrider sprogbarrierer. Dette er særligt relevant på tidspunkter, hvor interkulturelle spørgsmål kræver særlig opmærksomhed - en nødvendighed, der kan være trådt lidt i baggrunden under Corona-pandemien, men som kan genoplives når som helst.

"Udfordringerne med interkulturalitet og migration er blevet mere end nogensinde," understreger Ajunwa. "Her har vi mulighed for at vokse åndeligt på tværs af sprog og baggrund." Dette perspektiv understreger den menneskelige forbindelse, der findes i et modersmålsfællesskab og gør tro til en platform for berigelse for alle. Derudover mødes troende fra forskellige steder til særlige festivaler, hvilket er med til at styrke fællesskabet.

Vanskeligheder og udsigter

Men samfundet står også over for udfordringer. Ajunwa taler åbent om ærkebispedømmets økonomiske situation, som kan styre dets vækst og aktiviteter. Ikke desto mindre er han fortsat optimistisk. Det er en konstant balancegang, som også medfører behov for at koordinere med tysksprogede menigheder i tilrettelæggelsen af ​​fællesgudstjenester, især når det kommer til valg af liturgisk sprog. Her bruges ofte den latinske arv, som mange ser som kirkens samlende sprog.

Forandringerne indenfor fællesskabet er også mærkbare: Flere og flere børn vokser op med tysk som modersmål, hvilket fører til et farverigt fællesskab. Denne udvikling og integrationen af ​​tysktalende troende åbner nye dimensioner for fællesskabet, som efterhånden står over for udfordringerne fra den moderne kirkekonvention. Ajunwa ser mangfoldighed som en stor mulighed for åndelig berigelse, og derfor ser det engelsktalende samfund i Berlin på fremtiden med selvtillid.