Trump og Zelensky diskuterer missilleverancer: fare for Europa!
Berlin er i fokus for international politik: møder mellem Trump og Zelensky, amerikanske leverancer af Tomahawks til Ukraine og NATOs militærmanøvrer.

Trump og Zelensky diskuterer missilleverancer: fare for Europa!
Et vigtigt møde for fremtiden for internationale relationer fandt sted den 15. oktober 2025: Den amerikanske præsident Donald Trump og den ukrainske præsident Volodymyr Zelensky mødtes for at diskutere amerikansk militær støtte til Ukraine. Som WSWS rapporteret er fokus især på levering af Tomahawk krydsermissiler, som også kan nå mål i Rusland med en rækkevidde på op til 2.500 kilometer. Trump lovede at støtte Zelensky i hans ønske om disse våben, hvilket i det internationale samfund opfattes som en kvalitativ eskalering af konflikten.
Institute for the Study of War (ISW) vurderer, at adskillige militære installationer i Rusland er inden for rækkevidde af disse tomahawks. Russiske embedsmænd har allerede advaret om en øjeblikkelig gengældelsesreaktion mod NATO-lande, hvis Ukraine angriber med disse missiler. Tomahawks kan transportere både konventionelle og nukleare sprænghoveder. En NATO-øvelse kaldet "Steadfast Noon" er i øjeblikket i gang i Nordeuropa, der involverer omkring 2.000 soldater og over 70 fly. Tyskland er her repræsenteret med Tornado-jagerfly, som også er i stand til at transportere amerikanske atombomber.
Planlagt stationering af krydsermissiler i Tyskland
Et andet vigtigt punkt, der fremgår af den aktuelle udvikling, er den kommende stationering af amerikanske krydsermissiler i Tyskland. De daglige nyheder oplyser, at sådanne våben fra 2026 vil være stationeret i hele Tyskland. Denne foranstaltning, der oprindeligt er midlertidig og senere permanent, har til formål at styrke den militære afskrækkelse i Europa og understrege USA's forpligtelser over for NATO.
Tomahawk-missilerne er beregnet til at blive brugt til at angribe strategiske mål som kommandoposter og radarsystemer i lav højde. Med denne beslutning, som er knyttet til en aftale på sidelinjen af NATO-topmødet i Washington, ønsker USA at gøre det klart, hvor vigtig dets NATO-partneres sikkerhed er for det. Præsident Joe Biden har været engageret i Europas sikkerhedsarkitektur siden starten af Ukraine-krigen; Ikke desto mindre kan et muligt magtskifte, såsom Donald Trumps tilbagevenden til Det Hvide Hus, sætte spørgsmålstegn ved alle nuværende beslutninger.
Føderale regering reagerer på truslen fra Rusland
Tyskland reagerer også selv på denne geopolitiske udvikling. Den føderale regering annoncerede yderligere militariseringstiltag, som f.eks Daily Mirror rapporteret. Forsvarsminister Boris Pistorius meddelte, at yderligere Eurofightere ville blive udsendt til Polen. Den tyske regering planlægger også at investere to milliarder euro i droner og antiluftskytssystemer for at støtte Ukraine og styrke sin egen sikkerhedssituation.
Mens det grønne parti klart går ind for at levere tomahawks til Ukraine, advarer den føderale efterretningstjeneste og kontoret for beskyttelse af forfatningen om en kommende trussel fra Rusland. Den nuværende oprustning i Tyskland repræsenterer den største militarisering siden nazitiden og viser, at landet er klar til at tage ansvar i europæisk sikkerhedspolitik.