Fremtiden for europæisk sikkerhed: Potsdam diskuterer strategier!

Fremtiden for europæisk sikkerhed: Potsdam diskuterer strategier!

Eksperter mødtes i går i Potsdam til en spændende diskussion om fremtiden for europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik. Arrangementet fandt sted i statens hovedkvarter på Heinrich-Mann-Allee og var særligt relevant i betragtning af den skiftende transatlantiske sikkerhedssituation. Behovet for en uafhængig sikkerhedsorganisation for Europa er mere relevant end nogensinde, da USA's præsident Donald Trumps anden embedsperiode giver plads til spekulationer om USA's fremtidige rolle som beskyttende magt for Europa. Eksperter inklusive Dr. Ronja Kempin fra Science and Politics Foundation (SWP) diskuterede de presserende udfordringer og potentielle foranstaltninger til at styrke den europæiske sikkerhedsarkitektur. Det blev klart, at EU skal omlægge sin forsvars- og sikkerhedspolitik for at kunne reagere passende på den aktuelle udvikling.

Hvad er EU's rolle i verden? Fraser Cameron beskriver EU som en "usædvanlig supermagt", selvom den ikke har de militære ressourcer som en klassisk supermagt, men stadig har en betydelig "blød magt" gennem sit enorme indre marked. EU repræsenterer i øjeblikket 16 % af den globale handel. Men EU's indflydelse på internationale standarder, også kendt som "Bruxelles-effekten", kan snart blive endnu vigtigere. Mange steder, selv i lande som Indonesien og Brasilien, påvirker disse standarder national praksis. Men de geopolitiske spændinger, der er steget som følge af coronapandemien, viser, at det er op til EU at udvikle passende instrumenter til sin udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Forsvarspolitikkens udfordringer

Diskussionen om en europæisk hær har taget fart siden Jean-Claude Junckers ord i 2015. Han opfordrede EU til at danne en stærkere samlet militærfront. Mens der er sket fremskridt i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) siden da, har der ikke været noget reelt gennembrud. Adskillige eksperter, herunder Michael Gahler, medlem af Europa-Parlamentet, og general Robert Brieger, formand for den europæiske militærkomité, understreger, at selvom en angrebskrig i Europa har givet EU en bemærkelsesværdig handlekraft, er det stadig uklart, om denne dynamik vil vare ved.

Diskussionen kom også ind på resultaterne af 2021-konferencen om Europas fremtid, som diskuterede nye perspektiver for EU og dets sikkerhedspolitiske ambitioner. Undersøgelser viser en klar stemme blandt borgerne for at styrke europæisk udenrigs- og sikkerhedspolitik, men hvordan EU-staterne vil reagere på disse krav er stadig uvist. Der kræves et grundlæggende skift i den politiske tænkning for at sikre, at EU har en væsentlig rolle i den globale sikkerhedsarkitektur, især i en tid, hvor truslen fra ikke-statslige aktører er stigende, og hybrid krigsførelse er dagens orden.

Sammenfattende er debatten om europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik ikke kun et emne for politologer eller militærstrateger, men berører alle i Europa. Tilbage står spørgsmålet: Er EU klar til at positionere sig som en seriøs aktør på den globale scene? Hvad er nødvendigt for at øge sikkerhedsbevidstheden i medlemsstaterne og tilskynde dem til at samarbejde?

For mere information om dette emne besøg Mødested Potsdam, Europa i klasseværelset eller ESUT.