Skolestart i Brandenburg: Lærere protesterer mod ekstra timer og nedskæringer!

Skolestart i Brandenburg: Lærere protesterer mod ekstra timer og nedskæringer!

Der er tegn på forandring i Brandenburg, fordi det nye skoleår begynder næste mandag den 7. september 2025. Undervisningsminister Steffen Freiberg har allerede præsenteret de første tiltag for at sikre undervisningen i Potsdam. Han erkender, at den økonomiske situation er udfordrende og samtidig viser sig at være god til at håndtere kritikken af ​​de planlagte ændringer. Mere end 320.000 elever i landet står over for et skoleår, der begynder med færre lærerstillinger og ubesatte stillinger.

Derudover reduceres antallet af fuldtidsstillinger med 345. På trods af dette antal flyder der samlet set flere penge til uddannelse. For at mestre denne balancegang bør lærerne undervise en ekstra time om ugen fra andet halvår. Denne foranstaltning har allerede løftet øjenbrynene og ført til protester fra skolens personale, forældre og foreninger.

Protester og bekymringer

Kritikerne, heriblandt Brandenburgerforeningen af ​​lærere (BPV), udtrykker bekymring for, at det hele kan føre til flere aflyste lektioner, mens presset på lærerne stiger, og der er mindre tid til eleverne. Freiberg understreger, at undervisningstilbuddet i folkeskolerne forbliver urørt, men yderligere tilbud bør reduceres moderat. Mange frygter dog et sammenbrud af de eksisterende strukturer, som næstformand for foreningen Alexander Lipp beskriver som en "implementeringskarrusel" og advarer om forestående kaos i skolerne. Der forventes også reduktioner i supporttider og heldagstilbud.

De ubesatte stillinger er et centralt problem. I Brandenburg starter skolerne med 255 ubesatte fuldtidsstillinger, mens yderligere 341 stillinger, inklusive deltidsmuligheder, opslås. Den 18. august var 1.533 lærere blevet ansat på fast basis og 1.142 på midlertidig basis, hvor næsten halvdelen af ​​disse nye lærere var karriereskiftere. Det er alle udviklinger, der kan påvirke ikke kun det umiddelbare læringsmiljø, men også kvaliteten af ​​uddannelse. Ministeren understreger, at situationen er bedre end sidste år, men oppositionen taler om hvidvaskning og forventer en stigning i klasseaflysninger og en forringelse af uddannelseskvaliteten.

Uddannelsessystemet under pres

Brandenburgs vanskeligheder er en del af et større tysk problem. Ifølge en aktuel rapport fra Leibniz Institute for Educational Research and Information (DIPF) viser Tyskland et stort behov for forandring på grund af immigration, digitalisering, faldende skolepræstationer og social ulighed. Chokerende tal viser, at omkring 52.300 unge forlod skolen uden uddannelse i 2022, en stigning til 6,9 % af de, der forlader skolen. Denne udvikling kan blive endnu vigtigere i fremtiden, især hvis uddannelsesstrukturerne ikke reformeres rettidigt.

Midt i disse udfordringer falder opmærksomheden også på lærerne selv. Mere end 12 % af de nyansatte lærere i 2023 havde ikke traditionel læreruddannelse, hvilket synliggør mangfoldigheden, men også udfordringerne i uddannelsessektoren. Eksperter efterlyser derfor større støtte til førskoleundervisning for at mindske de eksisterende uddannelsesforskelle.

Det er stadig uvist, om stramningerne i Brandenburg under undervisningsminister Freiberg vil give de ønskede resultater, eller om nye protester er nært forestående. De kommende uger skulle tydeligt vise, hvordan det nye skoleår rent faktisk vil udvikle sig. Mange spørgsmål forbliver ubesvarede, og ikke kun undervisning, men hele uddannelseslandskabet er under lup.

For yderligere information om den aktuelle udvikling inden for uddannelsespolitikken i Brandenburg, læs rbb24, News4Teachers og ZDF Today.