Dagplejetotter og seniorer: Et hjerte for inklusion i Haßleben!

Dagplejetotter og seniorer: Et hjerte for inklusion i Haßleben!

Der var for nylig en meget speciel begivenhed i den smukke by Haßleben: Børnene fra den lokale daginstitution berigede Stephanus Fondens 100. grundfestival med en underholdende forestilling. Sammen med beboerne i "Im Sonnenwinkel"-boligen ydede børnene deres bedste på scenen. Dagplejelærer Christina Sabusch-Blume ledede gruppen ”Eventyrerne” gennem programmet, som kombinerede klassisk sjov med særligt fokus på inklusion. Det fortæller Nordkurier at dette inklusionsprojekt blev igangsat i april året før på initiativ af Doreen Weidner-Timmler.

Det oprindelige projekt er udviklet i tæt samarbejde med forældrene til dagplejebørnene. Der var en del frygt for kontakt i de første par uger, men disse forsvandt hurtigt. Besøg af beboere i daginstitution er nu en integreret del af deres ugentlige rutine. To-tre beboere kommer forbi en gang om ugen og beriger de smås hverdag. I løbet af deres tid sammen skaber børnene og beboerne marmorbilleder sammen og nyder vognture. Et musikalsk tilbud blev også særligt godt modtaget af børnene.

Indsigt i inklusion

Hvad betyder udtrykket inklusion egentlig? Målet med at arbejde i en integreret daginstitution er at give alle børn, uanset deres evner, mulighed for at lege og lære sammen. Hvordan videre Tidlige chancer forklares, har dette til formål at styrke selvtilliden og skabe en atmosfære af accept. De generelle forhold skal tilpasses, så alle børn føler sig godt tilpas.

Et ideelt eksempel på disse tilpasninger er de regelmæssige besøg af dagplejebørn i bogruppen, som finder sted i det lettilgængelige anlæg "Im Sonnenwinkel". Udover den kreative udveksling og samvær, planlægges der også andre aktiviteter, som skal gennemføres i efteråret, såsom at lave håndværk og synge sammen.

Fællesskab og støtte

Stephanus Fonden, som driver anlægget, yder ikke kun kærlig pleje til sine kunder, men tilbyder også en bred vifte af arbejdsmuligheder i Stephanus-værkstederne i Templin. Denne støtte gør det muligt for selv de klienter, der ikke kan arbejde på værkstederne, ikke kun at blive ansat meningsfuldt, men også at opretholde sociale kontakter. Her finder familie og pårørende altid en kontaktperson, en pårørende de kan henvende sig til, hvilket i høj grad fremmer tilknytning og kontakt til andre. Det fortæller Stéphanos, hvor vigtigt dette interaktive og støttende fællesskab er for alle involveredes trivsel.

Haßleben viser på en bemærkelsesværdig måde, hvordan integration og inklusion kan praktiseres i den tidlige uddannelse. Takket være daginstitutionens og botilbuddets engagement skabes her et miljø, der ikke blot bidrager til at fremme den enkeltes trivsel, men også styrker samarbejdet. Og det er netop det, der tæller i vores samfund!