Tysklands økonomiske fremtid: reformer er påtrængende nødvendige!

Tysklands økonomiske fremtid: reformer er påtrængende nødvendige!

I Tysklands nuværende økonomiske situation er fokus på et emne, der er af central betydning for mange borgere: reformen af ​​gældsbudgettet. UBS Center Opinion Lecture, holdt af Monika Schnitzer, professor ved LMU München og medlem af CEPR, undersøgte betydningen af ​​reformer for den tyske økonomis fremtid. Schnitzer opfordrede til en kritisk undersøgelse af den nuværende økonomis tilstand og understregede: "Du hørte skuddet, men så stoppede du halvvejs." rapporterer CEPR.

Arrangementet fandt sted den 2. oktober 2025 og var åbent for offentligheden, men organiseret efter først-til-mølle-princippet. Interesserede kunne også se en livestream af begivenheden. I sit foredrag kom Schnitzer blandt andet ind på stagnationen i økonomien, som bliver endnu sværere af en restriktiv gældsbremse. Dette bremser ikke blot nødvendige investeringer i infrastruktur og innovation, men fører også til faldende tillid til Tysklands politiske fremtidssikkerhed.

Udfordringerne i det tyske statsbudget

Tyskland står over for udfordringen med at bevare sit økonomiske indhold og aktivt udforme strukturelle ændringer. Spørgsmålet er, hvordan prioriteringerne skal prioriteres mellem forsvar, digitalisering, uddannelse og sociale sikringssystemer. Et centralt punkt er effekterne af gældsbremsen, som har været forankret i grundloven siden 2009 og har til formål at begrænse ny gæld og beskytte fremtidige generationer. Hvordan bpb understreger, at gældsbremsen tillader ny gæld på op til 0,35 % af BNP årligt, men har også en undtagelse for økonomiske kriser.

Problemet forværres af, at mange kritiserer, at gældsbremsen hindrer akut nødvendige investeringer i infrastruktur. Hvis det offentlige ikke kan dække indtægter - primært fra lønsumsafgifter og salgsafgifter - gennem udgifter, fører det til uønsket låntagning, hvilket begrænser den fremtidige økonomiske fleksibilitet.

Hvor går turen hen?

I lyset af demografiske ændringer og stigende pres på mange områder er det vigtigt at nulstille prioriteringerne. Spørgsmålet om betydningen af ​​at reducere bureaukratiet og de langsigtede virkninger på Europa og Schweiz er fortsat en af ​​de mest presserende udfordringer. Det kræver en god hånd i at designe politikker, der ikke kun tilbyder kortsigtede løsninger, men også formulerer fremtidsorienterede strategier for fremtidige generationer.

Sammenfattende kan det siges, at der er et presserende behov for reformer inden for den økonomiske politik for at sætte kursen mod positiv udvikling. Schnitzers analyse og de kommende diskussioner viser: Der er et stort potentiale i at omlægge den politiske dagsorden for at sikre Tysklands økonomiske position på længere sigt.