Hæv flag den 17. juni: Husk den folkelige opstand i 1953!

Hæv flag den 17. juni: Husk den folkelige opstand i 1953!

Tirsdag den 17. juni fejres igen årsdagen for folkeoprøret i DDR i 1953 i Tyskland. På denne dag kræver det føderale indenrigsministerium, at alle føderale myndigheders bygninger skal hænges med flag. Dette gælder også for selskaber, institutioner og offentligretlige fonde, der er under tilsyn af de føderale myndigheder. En uhyggelig påmindelse om de begivenheder, der fandt sted i det tidligere DDR, hvor omkring en million mennesker protesterede mod den socialistiske stat.

Men hvad skete der præcist den 17. juni 1953? Ifølge Schwabisk avis Dette var ikke en hvilken som helst protest, men den første store folkelige opstand i Sovjetunionens indflydelsessfære. Oprøret manifesterede sig i landsdækkende masseprotester, der kulminerede den 17. juni. Det Socialistiske Enhedsparti (SED) reagerede dog med brutale foranstaltninger og fik demonstranter slået med hjælp fra det sovjetiske militær.

Baggrunden for oprøret

Før opstanden led folk i DDR allerede under massive økonomiske problemer og forsyningsmangel. Det førte til, at mere end 180.000 østtyskere forlod DDR i 1952. Da SED den 28. maj 1953 ønskede at øge arbejdsstandarden med 10 procent, opstod befolkningens utilfredshed igen. Den 16. juni trak partiet denne forhøjelse tilbage, men det beroligede ikke sindene. Den 15. og 16. juni opfordrede arbejdere på store byggepladser i Østberlin til en generalstrejke, som i sidste ende mobiliserede utallige mennesker i over 700 byer og byer. Demonstranterne krævede ikke kun regeringens tilbagetræden, men også Tysklands enhed og frie, hemmelige valg.

Den store bølge af protester nåede sit klimaks om morgenen den 17. juni, da demonstrationer marcherede gennem gaderne, mens situationen kom mere og mere ud af kontrol. Ifølge Federal Agency for Civic Education Der var tumultariske scener, da demonstranter stormede interneringscentre og politistationer. Men håbet om forandring blev brat afsluttet ved intervention fra sovjetiske tropper, som erklærede undtagelsestilstand. Denne situation gjaldt i 167 af 217 land- og bydistrikter i DDR og førte til mere end 10.000 arrestationer inden for mindre end tre uger.

Konsekvenserne og mindedagen

Det voldsomme tilslag satte også sine spor i den efterfølgende periode. I sidste ende blev mindst 55 mennesker døde, inklusive både demonstranter og medlemmer af sikkerhedsstyrker. Undertrykkelsen af ​​deltagerne i opstanden førte til, at mange blev frataget deres frihed. I Forbundsrepublikken Tyskland blev den 17. juni 1954 fejret som en helligdag og dag for tysk enhed, mens SED nedtonede det som et "fascistisk pusch". Efter genforeningen mistede denne dato officielt betydning og blev fjernet fra helligdagen i 1990, men forbliver en national mindedag.

Den 17. juni er ikke bare en dato på kalenderen, men et symbol på kampen for frihed og selvbestemmelse, der begyndte i DDR. I dag er det rimeligt at sige, at vi bliver mindet om, hvor vi kommer fra, og hvor vigtigt det er at stå op for vores værdier. Derfor bliver flaget hejst igen i år – en gestus til minde og respekt for alle dem, der stod op for deres tro.