Kæmp for fremtiden: Stålindustrien truer med krise uden prisreform!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Den 6. november 2025 vil politikere og industri diskutere bevarelsen af ​​den tyske stålindustri og protektionistiske foranstaltninger.

Am 6.11.2025 diskutieren Politik und Industrie über den Erhalt der deutschen Stahlindustrie und protektionistische Maßnahmen.
Den 6. november 2025 vil politikere og industri diskutere bevarelsen af ​​den tyske stålindustri og protektionistiske foranstaltninger.

Kæmp for fremtiden: Stålindustrien truer med krise uden prisreform!

Den 6. november 2025 mødtes vigtige ledere af den tyske stålindustri til en pressekonference efter det meget bemærkede "Steel Summit". De tilstedeværende var forbundskansler Friedrich Merz, formanden for stålforeningen, Gunnar Groebler, samt Lars Klingbeil, forbundsfinansminister, og Jürgen Kerner, 2. formand for IG Metall. På dette møde drøftede de presserende spørgsmål, der påvirker fremtiden for den indenlandske stålindustri og sidst men ikke mindst skulle sikre mange arbejdspladser i Tyskland.

En central bekymring for Friedrich Merz var vægten på den "industrielle elpris". Han gjorde det klart, at de nuværende høje energiomkostninger udgør en stor belastning for stålindustrien, og at industrien ikke ville være i stand til at overleve uden at disse omkostninger blev reduceret. Stålproduktion er en nøglebranche, der påvirker utallige virksomheder og medarbejdere. "Vi er nødt til at få politikerne til at arbejde for at bevare denne industri," sagde Merz.

Stålindustriens udfordringer

Gunnar Groebler advarede også om et forestående tab af industriarbejdspladser i Tyskland. "5,5 millioner job afhænger af stålintensive værdikæder," og der er usikkerhed og frygt for fremtiden selv i industriregioner. Tallene taler for sig selv: Råstålproduktionen i Tyskland faldt med næsten 12 procent til 17,1 millioner tons i første halvdel af 2025 og nåede niveauet for finanskrisen i 2009. Der er en svag indenlandsk efterspørgsel fra bygge- og maskinindustrien samt bilindustrien, hvilket gør situationen endnu værre Deutschlandfunk rapporteret.

I en international sammenligning er stålproduktionen meget dominerende i Asien, hvor omkring tre fjerdedele af det globale råstål produceres. Tyskland er selv den største stålproducent i EU, men industrien er presset af lavpriskonkurrence fra udlandet, især fra Asien Tagesschau rapporterer.

Politik og behovet for forandring

Lars Klingbeil meddelte, at importen af ​​stål fra Rusland bør stoppes hurtigst muligt i forbindelse med den igangværende konflikt i Ukraine. Dette kunne give den tyske stålindustri et løft til at differentiere sig fra udenlandske konkurrenter. Groebler advarede dog også om, at skiftet til grøn energi ville være dyrt og vanskeligt at opnå uden politisk opbakning.

Diskussionen om protektionistiske foranstaltninger viser, at den føderale regering er skeptisk over for at give fortrinsret til indenlandske virksomheder. Men i betragtning af den amerikanske toldpolitik og de høje energiomkostninger i Tyskland bliver situationen for indenlandske stålproducenter stadig mere usikker. Kritiske røster, såsom CDU's generalsekretær Carsten Linnemann, har allerede opfordret til EU-straffetold mod kinesiske konkurrenters prispolitik.

Samlet set er stålindustrien fortsat en afgørende faktor i den tyske økonomi. Med omkring fire millioner mennesker, der arbejder i stålintensive industrier og omkring 90.000 i stålproduktion, har hver beslutning, der træffes nu, enorme konsekvenser. I fremtiden vil industrien fortsætte med at stole på politikker, der i tilstrækkelig grad adresserer voksende udfordringer Wikipedia påpeger.