Halvtreds år efter Indira Gandhis nødsituation: Indiens demokrati i fare!

Halvtreds år efter Indira Gandhis nødsituation: Indiens demokrati i fare!
Schwerin, Deutschland - For 50 år siden, den 25. juni 1975, oplevede Indien en af de mørkeste perioder i sin historie: Proklamationen af "nødsituationen" af premierminister Indira Gandhi. Denne beslutning var et desperat forsøg på at sikre sin magt, mens landet blev rystet af protester og økonomiske problemer. I sin første radioadresse efter denne beslutning beroligede Gandhi befolkningen og meddelte, at der ikke var nogen grund til at få panik. Efter hendes mening var det nødvendigt at "redde" demokrati, men på samme tid lukkede dens regering aviser og introducerede et strengt censursystem, der alvorligt begrænsede ytringsfriheden og forsamlingen. Hundreder af oppositionspolitikere, journalister og fagforeningsledere blev tilbageholdt, hvilket førte til en massiv utilfredshed blandt befolkningen. Det anslås, at over 110.000 mennesker blev arresteret i løbet af denne 21 måneder, hvilket gjorde nødsituationen til en fase af kvasi-autokratisk regel, som [NZZ] (https://www.nzz.ch/international--- og-die ------ Deepste-Krise-MoCracy-Iremocracy-emocracy----------ulerracacracy---- og-die ------- Deepste-Krise-Mocracacacacacacacacacacracacracy--emracy--emracacacacacacacacacracacilac.
Oprindeligt udløst af en retsafgørelse om, at Gandhi nægtede deltagelse i politiske kontorer, blev nødperioden også formet af en studerendes bevægelse ledet af J. P. Narayan. Dette modtog støtte fra det hinduistiske nationalistiske Jana-Sangh-parti. Under nødsituationen opnåede den 42. forfatningsmæssige tilføjelse, som Gandhis autoritet også sikrede ved fremtidige valg, særlig popularitet. Det politiske landskab i Indien ændrede sig markant; On the one hand, the citizens were faced with massive restrictions on their rights, on the other hand, the pressure from civil society continued, as the freedom emphasized.
et vendepunkt i historien
Krigen med Pakistan i 1971 havde oprindeligt øget popularitet, men dens magtbase var skrøbelig. Valget i Gujarat, som hun tabte i 1975, førte til massive protester, hvilket i sidste ende førte til proklamationen af nødsituationen. Indira Gandhis søn, Sanjay Gandhi, påtog sig centrale opgaver i løbet af denne tid, især med kontroversielle kampagner for slumområder og tvungen sterilisering af elleve millioner mænd, som desuden fremkaldte utilfredshed blandt befolkningen. Et aspekt af denne tid, der blev omtalt som det "forfatningsmæssige diktatur", var, at forfatningen forblev i kraft, men de grundlæggende rettigheder blev alvorligt omskåret. Udsigterne for demokrati i Indien var igen mere optimistiske i 1977 efter nødsituationen og sejren for Janata -partiet.
Det indiske demokrati, der har været imponerende fast forankret siden det blev grundlagt i 1950, og det første valg i 1951, står stadig over for enorme udfordringer. Presset på ytringsfriheden og antallet af journalisters tilbageholdelse øges. Premierminister Narendra Modi kritiserede den 25. juni som "morddagen på forfatningen" og står over for arvingen efter nødsituationen. Journalister som Prem Shankar Jha udtrykker pessimisme med hensyn til demokratiets fremtid i Indien og betragter hindunationalistpolitik som en alvorlig trussel mod ytringsfriheden, rapporterer bpb.
spor fra fortiden og nutiden
Indien, det mest folkerige demokrati i verden, tilbyder et fascinerende, men også komplekst billede. Det politiske landskab er formet af adskillige faktorer, herunder et stort antal regionale partier og indflydelsen fra kulturelle forskelle. Kongrespartiet og BJP dominerer scenen, sidstnævnte opnåede en klar sejr siden 2014 og fik også succes i parlamentsvalget i 2019. Strukturen af det indiske parlament, der består af Lok Sabha og Rajya Sabha, er afgørende for de politiske beslutninger, og det næste store valg er i 2024. Diskussionen om afskaffelsen af reglerne for den 42. forfatningsmæssige tilføjelse bliver mere intens, da den politiske balance i landet fortsætter med at arbejde.
I dag, 50 år efter fremkomsten af nødsituationen, forbliver det indiske demokrati på rystende ben. I et land, der ofte fejres som et blændende, kaotisk eksempel på demokrati, er der meget at afklare og diskutere. Udfordringerne er enorme, men håber på en selvsikker fremtid er ubrudt på trods af alle modgang.
Details | |
---|---|
Ort | Schwerin, Deutschland |
Quellen |