Grænseløb i Boizenburg: Erindring, fællesskab og glæde den 9. november!

Grænseløb i Boizenburg: Erindring, fællesskab og glæde den 9. november!

Den 22. udgave af det traditionelle Boizenburg-grænseløb finder sted den 9. november, og forventningen er til at tage og føle på. Ideen blev født for 36 år siden efter Berlinmurens fald for at mindes Tysklands deling. Med en rute på omkring 12 kilometer langs den tidligere indre tyske grænse er fokus i år igen på fællesskab og erindring, ikke på konkurrence. Startsignalet afgives kl. 14.00. på Amtplatz i Lauenburg er målet Boizenburg markedsplads eller, i dårligt vejr, fitnesscentret på Quöbbe. Arrangørerne, Boizenburger og TuS Hohnstorf, håber på aktiv deltagelse.

Et højdepunkt i grænseløbet vil være ceremonien klokken 16.30. i Mariakirken, hvor blandt andre statsminister Manuela Schwesig og hendes kollega Daniel Günther taler. Kronen på værket bliver fejringen af ​​35 års venskabsby mellem byer fra kl. Sidste år havde grænseløbet et rekordstort antal på 170 deltagere; i år forventer arrangørerne omkring 70 til 100 deltagere, som også kan tage bus til startlinjen klokken 13.15.

Et tegn på fred og samhørighed

Allerede i sin første udgave den 23. december 1989, blot få uger efter Berlinmurens fald, var grænsekørslen et symbol på den nyvundne fred og samhørighed mellem de tidligere adskilte dele af Tyskland. Deltagerne møder ikke kun en sportsbegivenhed, men også et vigtigt symbol på møde og erindring. Siden opførelsen i 1961 har Muren vækket et mørkt minde for mange. Omkring 155 kilometer grænsebefæstninger blev bygget mellem Øst- og Vestberlin og førte til utallige tragedier.

Historierne om bygningen af ​​muren og flugtforsøgene er grusomme og fascinerende på samme tid. I de første år efter Murens fald var der bestræbelser på at bevare dele af Muren som et mindesmærke, fordi den blev set som et symbol på manglende frihed. Denne bevaring fandt sted i mange byer, der i dag spiller en central rolle i minde om murens opførelse og konsekvenser. Den 9. november har etableret sig som en særlig betydningsfuld dag. Dagen, hvor muren faldt, er alt for ofte forbundet med mindehøjtideligheden for de mange ofre, der forsøgte at overvinde muren.

Få hukommelsen til at fungere bæredygtigt

Erindringskulturen har ændret sig gennem årene. Mens det i første omgang primært var ofreforeninger og private initiativer, der huskede den fælles fortid, er der i dag fokus på den 9. november som mindedag. I 1996 talte Rainer Eppelmann om behovet for at se murens bygning ikke blot som et historisk faktum, men som et centralt element i den offentlige diskussion.

De mure, der engang tjente til at splitte, skulle nu tjene som mindesmærker for fredelig forandring og frihed. Håbet er fortsat, at begivenheder som grænseløbet vil øge bevidstheden om fortiden og vigtigheden af ​​solidaritet. Denne form for mindehøjtidelighed kan være med til at forvandle mindet om manglende frihed og diktatur til et rum med forståelse og fred.

I den forstand tiltrækker Boizenburg Border Run både løbere og tilskuere, der kan se frem til en bevægende begivenhed, der giver et levende minde om begivenhederne i 1989 og skaber et sted for samtaler og minder.