Skandale omkring musikfestivalen i Jamel: Campino vs. CDU-distriktsadministrator!

Skandale omkring musikfestivalen i Jamel: Campino vs. CDU-distriktsadministrator!

Den musikalske protest mod højreekstremisme fandt endnu en gang sted imponerende i år: "Jamel rocks the Förster"-festivalen fandt sted i Jamel, Mecklenburg-Vorpommern, i weekenden. Kunstnerparret Birgit og Horst Lohmeyer har arrangeret denne begivenhed siden 2007 for at tage et opgør med nynazisternes årelange dominans af samfundet. Festivalen udviklede sig fra en demokratifestival og har nu tiltrukket adskillige kunstnere og bands, der hæver deres stemmer mod højreekstremisme.

Ved årets dimission den 23. august 2025 med mere end 3.500 besøgende optrådte Chemnitz-bandet Kraftklub, hvis engagement i højre mod højre er velkendt. Die Toten Hosen, der optrådte som overraskelsesband i fredags, annoncerede en politisk diskurs. Frontmand Campino benyttede lejligheden til skarpt at modsætte sig CDU-distriktsadministrator Tino Schomann, som diskuterede CDU's nærhed til højreekstremistiske grupper.

Konflikter omkring festivalen

Forberedelserne til festivalen blev dog overskygget af stridigheder med de relevante myndigheder. Distriktet havde stillet omfattende krav, som blandt andet omfattede et forbud mod glasflasker og øgede antallet af forvaltere. Disse tiltag blev af Lohmeyerne og festivalarrangørerne opfattet som overdrevne og demotiverende. Gägelow kommune, hvor festivalen fandt sted, blev også for første gang bedt om at betale en husleje på 8.000 euro for pladsen. For at kunne registrere arrangementet som et politisk møde for at undgå landsdækkende omkostninger, måtte arrangørerne overvinde juridiske forhindringer.

En yderligere konflikt opstod i dagene før festivalen, da adgangen blev spærret på grund af beviser på beskyttede ildbugetudser. Det skabte spændinger, fordi stien mellem campingpladsen og koncertpladsen kun i begrænset omfang måtte bruges i løbet af natten.

Politisk engagement og priser

På trods af disse udfordringer var festivalen en stor succes og sendte et stærkt budskab mod højre. Lohmeyerne blev anerkendt for deres utrættelige indsats, herunder modtagelse af Solbach Freise Fondens pris for civilkurage inden festivalen begyndte. Denne ære blev givet til dem for at anerkende deres fortsatte kamp mod den igangværende fjendtlighed og angreb fra nynazister, der har plaget Jamel-samfundet i årevis.

Midt i alle disse begivenheder understregede Schomann, at ytringsfriheden ved forsamlinger skal respekteres, men også har grænser. Han beskrev Campinos kritik som ærekrænkelse og påpegede det juridiske grundlag for distriktets handlinger. Denne konfrontation har bragt festivalen endnu mere i søgelyset og illustrerer betydningen af ​​sådanne begivenheder i kampen mod højreekstremisme.

Det er stadig at se, hvordan fremtidige begivenheder vil udvikle sig, og hvilke reaktioner politikere vil have på kunstneres og aktivisters stemmer.